Gå til hoved-indhold
09. april 2022 - kl. 01.04

Borgmester: Selvfølgelig skal vi hylde og fejre Mads

  • 1 af 4
    FOTO: Lasse Lagoni, TV 2
  • 2 af 4
    FOTO: Lasse Lagoni, TV 2
  • 3 af 4
    Mads Moldt Hutzelsider skal nu færdiggøre 9. klasse på Ravnshøj Skole. Foto: Lasse Lagoni, TV 2
  • 4 af 4
    Mads Moldt Hutzelsider skal nu færdiggøre 9. klasse på Ravnshøj Skole. Foto: Lasse Lagoni, TV 2
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Kommune ønsker at fejre X Factor-vinderen Mads Moldt Hutzelsider, men forberedelserne er stadig i den indledende fase.

- Selvfølgelig skal vi hylde og fejre Mads og gerne så hurtigt som muligt, siger borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune.

Hun understreger, at intet er på plads endnu. Håbet er at kunne præsentere Mads Moldt Hutzelsider på en scene, hvor han skal synge og danse, så frederikshavnerne og andre interesserede får mulighed for at opleve ham live.

Der kan dog være kontraktmæssige aftaler, som forhindrer denne plan, ligesom Frederikshavn Kommune endnu ikke har talt med hverken Mads Moldt Hutzelsider eller hans familie.

- Vi er i dialog med flere aktører, og vi krydser fingre for, at det hele går op i en højere enhed, siger borgmesteren.

Mads Moldt Hutzelsider udgav fredag aften sin vindersang "Clingy", og det skete under kunstnernavnet Meum Zel, som han vil bruge fremover.

X Factor-vinderen kommer hjem til Åsted i morgen. Herefter står der påskeferie på programmet, hvorefter han skal gøre 9. klasse på Ravnshøj Skole færdig.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...