Butik Next udvider: Snart kan der købes og sælges børnetøj
Butik Next i Rimmensgade i Frederikshavn udvider nu med muligheden for at købe og sælge børnetøj. Fra fredag 12. september er det muligt at leje en stand, så drenge og piger i alderen 0-10 år også kan få tøj i genbrugsbutikken.
- Vi har haft stor efterspørgsel på tøj til de mindste, og vi har nu reserveret en række stande, så man kan få solgt børnenes tøj videre til glæde for alle. De første stand er allerede booket, og vi kan næste ikke vente med at komme i gang. Som et starttilbud kan man leje en stand i fire uger for 400 kroner. Tilbuddet gælder fra nu og til 1. oktober. Fremover vil der også være tilbud, hvis man lejer både en voksen- og en børnestand. I dette tilfælde vil det også koste 400 kroner per stand i fire uger, siger Pia Engelbrekt Jensen fra Butik Next.
Børnene får deres helt egen afdeling i butikken, så det er nemt at overskue udvalget.
Man kan allerede nu booke stand her eller ved at henvende sig i butikken.
Børnene har også allerede fået deres egen Facebookside: Butikmininext, som kan følges her.