Gå til hoved-indhold
15. december 2023 - kl. 00.12

Café Daniels lukker i Havnegade - kører videre med sin foodtrailer

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Efter kun godt fire måneder er det slut med Café Daniels i Havnegade i Frederikshavn. Gæsterne dukkede ikke op i det forventede antal.

- Der har desværre ikke været besøgende nok, så det kan ikke køre rundt længere, oplyser indehaver Daniel Hemmingsen på Facebook.

Café Daniels - ved siden af Dansk Outlet i bunden af Havnegade - satsede blandt andet på servering af lækre burgers, sandwiches og stjerneskud, men Daniel Hemmingsen må erkende, at det ikke gik som planlagt.

Inden åbningen i Frederikshavn drev Heidi og Daniel Hemmingsen caféen i Sæby Spektrum.

Daniel Hemmingsen understreger, at han fortsat vil køre rundt med Café Daniels Foodtrailer. Den har i denne uge været i Mosbjerg og Flauenskjold. I den forgangne uge gik turen til Jerslev, Bindslev og Lendum.

Lukningen i Havnegade betyder, at Café Daniels sælger alt inventar, og lokalerne kan lejes billigt.

- Vi gerner give en god pris, hvis der er én, som ønsker at overtage det hele og åbne noget selv, fortæller Daniel Hemmingsen, som træffes på telefon 28961613 eller mail.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...