Gå til hoved-indhold
28. februar 2021 - kl. 00.02

Ducklings: Ny Esport-forening i Frederikshavn

  • 1 af 8
    FOTO: Dorte Mariegaard
  • 2 af 8
    FOTO: Dorte Mariegaard
  • 3 af 8
    FOTO: Dorte Mariegaard
  • 4 af 8
    FOTO: Dorte Mariegaard
  • 5 af 8
    FOTO: Dorte Mariegaard
  • 6 af 8
    FOTO: Dorte Mariegaard
  • 7 af 8
  • 8 af 8
Af: Kanal Frederikshavn

Ducklings Esport er navnet på en ny forening, som har base i Elling.

Torsdag afviklede Ducklings Esport sit første online arrangement. Med 16 tilmeldte deltagere til Counter Strike (CS:GO) fik de chancen for at møde Ducklings CS:GO trænere, udarbejde en spille strategi og derefter spillede de fire hold mod hinanden. Alle deltagerne var tilfældigt opdelt i hold med hver deres træner.

Efter kampene var både trænere og de spillere, foreningen har hørt fra, meget tilfredse med aftens arrangement - så meget, at de påtænker at lave et nyt online-arrangement i nærmeste fremtid.

Ducklings Esport er en ny Esport-forening i Frederikshavn Kommune - med base i Elling.

Initiativtagerne Dorte Mariegaard og Inge Bech har i eget netværk set unge ensomme gamere. Samtidig kunne de se, at Esport er den hurtigst voksende sportsgren i Danmark. Begge har rødder i foreningslivet, dels gennem SEIF Håndbold og Tordenskjoldgarden.

Så kendskabet til, hvor vigtig en forening kan være for de unge menneskers dannelse, er oplevet af begge.

- Samtidig er der i vores kommune ikke et reelt sted for disse unge. Ducklings er den første egentlige Esport-forening i Frederikshavn Kommune, fortæller Dorte Mariegaard.

Der er ikke langt fra idé til handling. Foreningen er derfor stiftet, bestyrelsen valgt, og foreningen er CVR-registreret som en forening.

Ducklings Esport har allerede en god håndfuld trænere til CS:GO og Fortnite. Der er trænere for øvede spillere og trænere for begyndere/let øvet spillere i CS:GO. Der påtænkes også at lave klubaftener, hvor man kan mødes med kammeraterne i foreningen og for eksempel se Astralis spille kamp eller holde LAN.

Der er mange idéer og tanker i foreningen, men som alle andre indendørsforeninger er de hæmmet af corona-restriktioner.

- Derfor er det også oplagt at lave online-arrangementer, så spillerne og trænerne allerede kan mødes nu, mener Dorte Mariegaard.


Her i vinterferien har Ducklings også lavet et løb rundt i Elling, hvor man skal finde et kodeord og sende til foreningen. Der er sat to præmier på spil.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...