Gå til hoved-indhold
22. september 2018 - kl. 15.09

Ejerskifte: Lars Trie har købt Freddy's Bar

  • 1 af 6
    FOTO: Privat
  • 2 af 6
    FOTO: Privat
  • 3 af 6
    - Freddy's Bar er ikke Freddy's bar uden Freddy, fastslår Lars Trie.
  • 4 af 6
    - Freddy's Bar er ikke Freddy's bar uden Freddy, fastslår Lars Trie.
  • 5 af 6
    FOTO: Privat
  • 6 af 6
    FOTO: Privat
Af: Michael Frederiksen

Freddy's Bar har skiftet ejer. I denne uge har Lars Trie købt Freddy's Bar i Havnegade af Freddy Rafn.

Lars Trie er direktør og medejer af Frederikshavn Bryghus, som i øjeblikket er ved at bygge sit bryghus på Knivholtvej i Frederikshavn. Han har længe forhandlet med Freddy Rafn om at sikre øllene fra Frederikshavn Bryghus en central placering i Freddy's Bar.

- Pludselig fik jeg muligheden for at overtage Freddy's Bar, og det sagde jeg ja til, siger Lars Trie til Kanal Frederikshavn.

Han understreger, at Freddy's Bar fortsætter uændret, og det bliver med Freddy Rafn som daglig leder.

- Freddy's Bar er ikke Freddy's bar uden Freddy, fastslår Lars Trie.

Freddy's Bar er ikke mindst kendt for sin livemusik, og det koncept fortsætter. Der er allerede booket musik for resten af året og hele 2019.

Når Frederikshavn Bryghus begynder sin produktion af øl på Knivholt, bliver det naturligvis muligt at købe alle typer i Freddy's Bar.

- Øllene fra Frederikshavn Bryghus bliver meget synlige, og vi vil selvfølgelig forsøge at skabe bryghusstemning med gode fortællinger og ølsmagning, siger Lars Trie.

Han har ofte måtte svare på spørgsmålet, hvorfor Frederikshavn Bryghus har valgt at placere sig i udkanten af Frederikshavn i stedet for midtbyen.

- Mit svar har altid været, at midtbyen har Freddy's Bar. Det er et populært sted, som vi ikke ønskede at konkurrere med, forklarer Lars Trie.

Freddy Rafn åbnede Freddy's Bar i marts 2013.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...