Gå til hoved-indhold
02. juli 2026 - kl. 00.07

FfI's to bedste hold i samme serie 2-pulje - sammen med SEIF

  • 1 af 1
    FfI's førstehold var snublende tæt på en oprykning til serie 1, men holder bliver i serie 2, hvor de både skal møde klubbens andethold og SEIF.
Af: Michael Frederiksen

FfI's to bedste fodboldhold er overraskende havnet i den samme serie 2-pulje. Det blev en kendsgerning, da DBU Jylland i går offentliggjorde puljeinddelingen til efterårssæsonen.

FfI's førstehold åbner efteråret med et vaskeægte lokalopgør ude mod SEIF, og allerede i anden spillerunde taget SEIF turen fra Strandby til Frederikshavn for at møde FfI's andethold, som i søndags rykkede op efter straffesparkskonkurrence mod Dronninglund IF.

Tredje spillerunde byder på opgøret mellem FfI's to hold i puljen.

Serie 2, pulje 6:
FfI 1
FfI 2
SEIF
Hirtshals
Hjørring AIK Frem
IF Fremad Nørhalne 
Vodskov IF
Aalborg Freja 2

IF Skjold Sæby er trods nedrykningen til serie 1 fortsat det højest rangerede hold i landets nordligste kommune. Skjold åbner sæsonen hjemme mod Hirtshals Boldklub.

Serie 1, pulje 6, ser således ud:
IF Skjold Sæby
Asaa/Hjallerup
Hjørring IF
Jetsmark IF
Skibsby-Højene IF
AaN
Aabybro IF

IF Skjold Sæbys andethold og Østervrå IF er placeret i serie 3, pulje 24:
IF Skjold Sæby
Østervrå IF
Bindslev/Tversted IF
Hjørring IF
Skallerup/Vennebjerg IF
Skibsby-Højene IF
Tornby IF
Vraa/Børglum IF

I serie 4, pulje 48, er fem af de otte hold fra Frederikshavn Kommune. Det drejer sig om oprykkerne fra FC Vakok samt gengangerne fra foråret, Bangsbo Freja, FfI's tredjehold, Skagen IK og SEIF's andethold.

De tre sidste hold i puljen er Bjergby/Mygdal IF, Hjørring AIK Frem og Skibsby-Højene IF.

Nedrykkerne Dybvad/Hørby og Voersaa IF skal spille i serie 4, pulje 50, hvor IF Skjold Sæbys tredjehold samt oprykkerne Syvsten IF og Østervrå IF's andethold er blandt modstanderne.

De resterende hold i denne pulje er Flauenskjold IF, Hjørring AIK Frem og Klokkerholm IF.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...