Fodbold: Bangsbo Freja nyt tophold i serie 3
Bangsbo Freja er nyt tophold i serie 3, og i serie 4 kæmper Strandby/Elling/Nielstrup IF og FfI's andethold om førstepladsen - fredag aften mødes netop de to klubber på XL-Byg Arena. I Jyllandsserien løb IF Skjold Sæby i weekenden ind i sit andet nederlag i træk.
Jyllandsserien:
Ugen har budt på to nederlag til IF Skjold Sæby. Onsdag tabte holdet 1-2 i Hirtshals, og cifrene var de samme i søndagens nederlag hjemme mod Lindholms bundhold, som derfor høstede efterårets første point.
Serie 1:
Efter onsdagens lokalopgør i Skagen, hvor hjemmeholdet besejrede FfI 2-0 og dermed revancherede forårets 0-7 lussing, måtte skagboerne lørdag nøjes med ét point i udekampen mod Vraa/Børglum IFs bundhold. FfI rejste sig med en overbevisende 5-1 sejr over Aalborg Chang.
Serie 2:
Østervraa IF er placeret lige over nedrykningsstregen med to point efter tre kampe. Lørdag tabte holdet med 1-2 i udekampen mod Jerslev/Sterup IF. I denne uge venter der Østervraa IF to vigtige hjemmekampe, hvor der skal point på kontoen.
Serie 3:
Bangsbo Freja er nyt tophold efter to sejre i den forgangne uge. Tirsdag blev det til en 2-1 sejr ude over Sindals nedrykkere, og lørdag vandt Bangsbo Freja 3-0 på hjemmebane over IF Skjold Sæbys JS-reserver, som ligeledes er nedrykkere. Gærum IF's oprykkere kom på pointtavlen i tredje forsøg, og det skete meget overraskende ude mod topholdet Hirtshals. Kampen endte 0-0, og dermed hjalp Gærum rivalerne fra Bangsbo Freja med at stryge helt til tops i rækken. Syvsten IF tabte lørdag 0-1 på hjemmebane til Sindal og er fortsat uden point. Syvsten og Gærum ligger under nedrykningsstregen, og de møder i øvrigt hinanden på torsdag.
Serie 4:
Bjarke Eriksen var på pletten to gange, da Strandby/Elling/Nielstrup IF onsdag besejrede Skagen IK med 3-1. Sejren blev fulgt op fredag aften, hvor SEIF vandt 5-0 ude over Bjergby/Astrup. Dermed har SEIF maksimumpoint efter fire kampe. På andenpladsen følger FfI's andethold, ligeledes med maksimumpoint, men kun for tre kampe. FfI vandt onsdag med hele 8-0 over Bjergby/Astrup. Netop SEIF og FfI mødes fredag aften i et brag af en topkamp på XL-Byg Arena på Skeltvedvej. Bangsbo Freja er under nedrykningsstregen med kun ét point. Holdet tabte tirsdag 0-4 i Bagterp, og lørdag rejste Hjørring IF hjem fra Frederikshavn med en 5-0 sejr.
Ugens kampe:
Jyllandsserien:
Lørdag 30. august kl. 14.00: Vejgaard - IF Skjold Sæby
Serie 1:
Fredag 29. august kl. 18.30: Skagen IK - Aalborg KFUM
Fredag 29. august kl. 19.00: FfI - Vraa/Børglum IF
Serie 2:
Onsdag 27. august kl. 18.30: Østervraa IF - Hjørring AIK Frem
Lørdag 30. august kl. 16.00: Østervraa IF - Dronninglund IF
Serie 3:
Tirsdag 26. august kl. 18.30: IF Skjold Sæby - Syvsten IF
Torsdag 28. august kl. 19.00: Gærum IF - Syvsten IF
Lørdag 30. august kl. 11.30: Læsø - Bangsbo Freja
Lørdag 30. august kl. 16.00: Gærum IF - Tornby IF
Serie 4:
Tirsdag 26. august kl. 18.30: Tornby IF - FfI
Tirsdag 26. august kl. 19.00: Skagen IK - Bagterp IF
Fredag 29. august kl. 19.00: Strandby/Elling/Nielstrup IF - FfI
Lørdag 30. august kl. 14.00: Tornby IF - Bangsbo Freja
Lørdag 30. august kl. 14.00: Hjørring IF - Skagen IK





































