Født og opvokset i Danmark, men kan ikke blive dansk statsborger

- Det er en anerkendelse af, at man er god nok til at være dansk. God nok som person, siger Carina Schlegel til TV2 Nord.

Hun er født og opvokset i Frederikshavn og har boet der hele sit liv. Det er også her, hun har gået i skole og taget sin studentereksamen, men hendes forældre er fra Tyskland og flyttede til Danmark for 24 år siden, inden Carina blev født.

Forældrene har begge tysk statsborgerskab, selvom de i snart 25 år har boet i Danmark, og derfor er Carina Schlegel også født tysk statsborger, selvom hun kom til verden i Frederikshavn.

Da hun fyldte 18 søgte hun opholdstilladelse og fik en tidsubegrænset tilladelse til at være i Danmark, og som et led i at få statsborgerskab bestod hun uden problemer indfødsretsprøven.

- Når man har gået i gymnasiet, var det let. Det var historie og samfundsfag, siger hun.

En bestået indfødsretsprøve skulle dog vise dig ikke at være nok til at få dansk statsborgerskab. I juli 2021 sendte hun sin ansøgning afsted til de danske myndigheder, og kort tid efter blev kravene for at få statsborgerskab skærpet med tilbagevirkende kraft. Det blev indført, at man nu skulle have fuldtidsbeskæftigelse i tre-og-et-halvt år indenfor en periode på fire år.

Det krav dumpede den dengang 19-årige gymnasieelev.

- Det er svært ikke at tage personligt. Det er jo en super kæmpe afvisning, for det betyder meget for mig, siger Carina Schlegel, TV2 Nord.

Der var imidlertid endnu en mulighed for at få det rødbedefarvede pas. Da hun var under 22 år, havde hun nemlig mulighed for at få dispensation for beskæftigelseskravet, hvis hun sendte en motiveret ansøgning til de danske udlændigemyndigheder.

Hun skrev fluks et flere sider langt dokument med begrundelser for, hvorfor hun skulle have dansk statsborgerskab. Blandt andet begrundede hun, hvorfor hun i en alder af 19 år ikke havde haft den krævede mængde fuldtidsarbejde, da hun ligesom sine jævnaldrende kammerater havde taget en ungdomsuddannelse.

- Jeg brugte lang tid på det, men svaret var bare, at beskæftigelseskravet ikke var opfyldt. Det var som om, at de ikke have kigget seriøst på det, siger Carina Schlegel om afvisningen.

Uden statsborgerskab er Carina Schlegel udelukket fra at stemme til folketingsvalg, ligesom hun heller ikke kan vælges til Folketinget og ikke kan komme i betragtning til en række andre stillinger og hverv.

- Når jeg er blevet spurgt, hvor jeg er fra, så har jeg altid sagt, at jeg er fra Danmark, siger hun.

Den vurdering møder opbakning fra det nordjyske folketingsmedlem Per Larsen (K). Han er medlem af folketingets udlændige- og integrationsudvalg og har tidligere haft ministeren i samråd for at få regler lempet for unge, som søger statsborgerskab.

- Hun er lige så dansk som os andre. Hun har bare udenlandske forældre. I min optik er lovgivningen for stram, og der bør være en revision af den. Det er helt urimeligt, at man er så dansk i tilfældet her, og så kan man ikke få et dansk statsborgerskab, siger Per Larsen til TV2 Nord.