Gå til hoved-indhold
11. maj 2025 - kl. 01.05

Forslag: Fjern kommunal støtte til Rådhuscentret og lad frivillige drive centret

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Fra 2029 fjerner Frederikshavn Kommune sin støtte på 2,7 millioner kroner til Rådhuscentret. Besparelsesforslaget kommer fra Center for Sundhed og Pleje, som i stedet forestiller sig, at civilsamfundet overtaget driften af Rådhuscentret.

I dag drives Rådhuscentret af Center for Sundhed og Pleje. Det rummer en lang række aktiviteter, der primært er drevet af frivillige. Det er alt fra keramik, dart, IT-værksted, foredrag og koncerter.

Der er cirka 345 brugere af tilbuddet om ugen, og der sælges omkring 1.420 portioner mad om måneden i caféen.

Driftsmidlerne går primært til lønninger, og derudover er der et mindre budget til øvrig drift.

Kommunen støtter årligt Rådhuscentret med 2.699.000 kroner.

Den nye Ældrelov lægger op til en større involvering af civilsamfundet, som skal have en mere aktiv rolle. Administrationen i Frederikshavn Kommune foreslår derfor, at Rådhuscentret nedlægges som et kommunalt drevet tilbud og i stedet drives af en frivillig organisation. Alt kommunalt tilskud vil derfor bortfalde.

Det vil medføre, at fem medarbejdere tilbydes ledige stillinger i Center for Sundhed og Pleje eller opsiges.

Hvis civilsamfundet overtager opgaven, forventes det, at Rådhuscentrets tilbud fortsætter stort set uændret. Det vil samtidig betyde, at Center for Ejendomme, Park og Vej vil have færre udgifter til drift af bygningen.

Administrationen mener, det bør undersøges, om der kan være synergieffekt i at samarbejde mellem Rådhuscentret og Frivilligcentret.

Social- og Sundhedsudvalget drøfter sagen i morgen. Udvalget skal finde 13 millioner kroner i besparelser i 2029.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...