Frederikshavn Kommune bør være foregangskommune i civil robusthed

Det civile beredskab er en bærende del af samfundets evne til at håndtere kriser og katastrofer. Det handler ikke kun om militære trusler, men i høj grad også om naturkatastrofer, pandemier, cyberangreb, længerevarende strømafbrydelser eller ulykker med farlige stoffer.

Når sådanne situationer opstår, er det afgørende, at vi som samfund kan forebygge, reagere og genoprette trygheden. Beredskabet er en grundsten i vores fælles sikkerhed – ikke bare i ord, men i handling.

I Frederikshavn Kommune har vi heldigvis stærke traditioner for at hjælpe hinanden, når ulykkerne rammer. Men fremtidens udfordringer kræver, at vi tænker beredskab bredere end brandbiler og blå blink. Vi skal se det civile beredskab som en samlet indsats, der både handler om forebyggelse, krisehåndtering og genopbygning – og som bygger på samarbejde mellem kommune, borgere, virksomheder og frivillige.

I den offentlige debat har man foreslået, at alle borgere skal kunne klare sig selv i op til tre døgn ved krisesituationer. Det er umiddelbart en fornuftig tanke, men vi må skelne mellem almindelige husstande og institutioner, der huser nogle af samfundets mest sårbare.

At pålægge plejehjem, botilbud og opholdssteder at opbygge tre døgns beredskabslagre af vand, mad, varme og lys kræver plads, økonomi og administration, som ofte er knappe ressourcer – og det kan føre til madspild og forældede forsyninger.

En mere praktisk tilgang er at indgå formaliserede aftaler med det lokale erhvervsliv. Supermarkeder kan levere vand hurtigere end et plejehjem kan opbevare det. Byggemarkeder kan levere gasblus, hvis strømmen går. Større hoteller kan fungere som midlertidig genhusning. Og i tilfælde af strømafbrydelser kan supermarkedernes kølediske tømmes i tide, så varerne kommer borgere til gavn frem for at gå til spilde.

Det er en løsning, der både er bæredygtig og økonomisk fornuftig – forudsat at samarbejdet er aftalt på forhånd.

Hvad man vælger at gøre som privatperson, er og bør forblive et individuelt valg. Det vigtigste her er at bevare roen, bruge sund fornuft og ikke lade sig rive med af unødvendig frygt. Det gør ikke samfundet mere robust at sprede uro – det gør det stærkere at tænke klart og handle klogt.

Klimaforandringerne betyder, at vi kan forvente flere ekstreme vejrhændelser som skybrud, storme og oversvømmelser, der kan lamme infrastruktur og forsyning. Risikoen for cyberangreb, der kan ramme alt fra sygehuse til energiforsyning, er stigende. Og det sikkerhedspolitiske billede gør, at internationale konflikter kan få direkte konsekvenser – ikke mindst i en havneby som Frederikshavn.

Derfor må vi tænke robusthed ind i alt, hvad vi gør: Bygninger, energiforsyning, kommunikation og nødhjælpskapacitet skal kunne modstå pres – også når krisen varer længere end et par dage. Men robusthed handler ikke kun om teknik. Det handler om mennesker, viden og relationer. Om at vide, hvad vi skal gøre, og hvem vi kan stole på, når det gælder.

Frivillige spiller en nøglerolle. Beredskabet bliver stærkere, når det er lokalt forankret – når naboer kender hinanden, når foreninger er klar til at træde til, og når virksomheder bidrager med ressourcer. Derfor bør vi styrke uddannelse og træning af frivillige, oprette lokale netværk og sikre, at kommunikation fungerer, også hvis strømmen går.

Det civile beredskab er ikke kun en forsikring mod katastrofer – det er også en kilde til fællesskab og tillid. Når vi øver os sammen, bygger vi relationer. Når vi deler viden om krisehåndtering, deler vi også værdier. Og når vi hjælper hinanden i svære tider, styrker vi det sociale bånd, der gør, at vi står stærkere – også når alt er normalt.

Jeg mener, at Frederikshavn Kommune bør være foregangskommune i civil robusthed. Vi har havnen, erhvervslivet, foreningerne og et stærkt lokalt engagement. Hvis vi binder det sammen i en koordineret beredskabsstrategi, kan vi både reagere hurtigere og forebygge bedre. Det kræver, at beredskab tænkes som en integreret del af kommunens udvikling – fra byplanlægning til IT-sikkerhed og fra energiforsyning til foreningsliv.

Og så kræver det, at vi taler åbent om risiko – uden at skabe frygt. Tryghed handler ikke om at love, at intet vil ske, men om at være forberedt og vide, at vi kan håndtere det sammen. Det giver ro, mod og styrke til at se fremad, selv når verden er urolig.

Fremtidens tryghed i Frederikshavn Kommune kommer ikke kun fra politiet, brandvæsnet eller Forsvaret. Den kommer fra os alle – fra pensionisten, der holder øje med naboens hus under stormen, den unge, der melder sig som frivillig, virksomheden, der stiller maskiner til rådighed, og den fælles vilje til at passe på hinanden.

Det civile beredskab er, kort sagt, fællesskabets sikkerhedsnet. Jo stærkere vi binder det, jo tryggere kan vi alle leve – hver dag.