Gå til hoved-indhold
24. februar 2026 - kl. 14.02

Frederikshavn Kommune byder værnepligtige velkomne på torsdag i Arena Nord

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

På torsdag 26. februar holder Frederikshavn Kommune for første gang et velkomstarrangement for de nye værnepligtige i byen. Det sker fra kl. 17.00-19.00 i Arena Nord.

Velkomstarrangementet er sat i verden, da der de kommende år sker en forøgelse af antallet af værnepligtige i Danmark – dermed også i Frederikshavn.

Kommunen ønsker at byde de mange unge mennesker så godt velkommen til byen som muligt, hvorfor der nu stables et fast velkomstarrangement på benene.

Forventningen er, at omkring 40 værnepligtige deltager i mødet i Arena Nord.

Her er programmet for velkomstarrangementet:
•    17:00-17:45 – fællesskabende opstartsaktivitet i form af en række hyggelige spil, hvor de værnepligtige er aktive

•    17:50-18:30 – Oplæg:
o    Velkomst ved borgmester Jon Andersen
o    Info om byens handels- og cafémuligheder ved handelschef fra FREDERIK, Dan Kobberup
o    Info om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder ved unge fra de maritime erhverv og MARTEC
o    Info om foreningslivet ved unge fra byens foreninger
o    Samt info om byens kulturliv

•    18:30-19:00 – fælles spisning

•    19:15-21:00 – biograftur for værnepligtige

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...