Frederikshavnerpige på DR2 - med kendis-støtte
Den lokalkendte ildsjæl bag "DINNødhjælp", Anja Ringgren Lovén, får nu opbakning fra kendisser, blandt andre Suzanne Bjerrehuus, til sit arbejde med udsatte børn i Nigeria. Suzanne Bjerrehuus fortalte for nylig om sit støtte i P3-programmet "Mads og Monopolet".
- Hun har fulgt mig et stykke tid og donerer penge til børnene. Hun er en stærk kvinde, der tør sige sin mening, og det er bare fantastisk, at hun synes, mit arbejde er værd at støtte, skriver Anja Ringgren Lovén på sin Facebook-side.
De seneste uger har programmet været tætpakket med foredrag over hele landet, blandt andet i Understed, hvor billetterne blev revet væk. Samtidig har Bent Andersen fra T-Shirtshop.dk lanceret en række T-shirts, hvor man direkte støtter Anjas hjælpe-arbejde for "heksebørn" i Afrika.
Anja Ringgren Lovén er netop rejst tilbage til Nigeria, men fra i aften kan man opleve hende i DR2-serien Helvedes Helte.
Du kan følge den foretagsomme nødhjælpsarbejder på hendes Facebook-side.