Gå til hoved-indhold
23. juni 2015 - kl. 14.06

Generationsskifte i biografen i Frederikshavn

  • 1 af 4
    FOTO: Tobias Rasmussen
  • 2 af 4
    FOTO: Tobias Rasmussen
  • 3 af 4
    Kris Søgaard Pedersen og Sofia Rafn Abildgaard overtager Palads Frederikshavn fra 1. juli.
  • 4 af 4
    Kris Søgaard Pedersen og Sofia Rafn Abildgaard overtager Palads Frederikshavn fra 1. juli.
Af: Kanal Frederikshavn

Efter 32 år træder biografdirektør Kermith Søgaard Pedersen og Hanne Pedersen et skridt tilbage og lader sønnen Kris Søgaard Pedersen og svigerdatteren Sofia Rafn Abildgaard træde til som det nye par ved roret.

Ejerskiftet sker officielt fra onsdag 1. juli 2015.

På adressen Danmarksgade 26 i Frederikshavn har biografen siden 1940 henrykket nordjyder med filmoplevelser. Dengang med én sal med balkon, monolyd og film på celluloid.

I dag og fremover vil Kris Søgaard Pedersen og Sofia Rafn Abildgaard, som begge er passionerede filmfans, sikre, at nordjyderne fortsat de næste mange år nemt og bekvemt kan få store filmoplevelser med mere, i Palads Frederikshavn.

- Vi glæder os til at byde vores mange gæster velkommen i en moderne biograf i klassiske rammer, siger de to nye ejere.

Onsdag 1. juli fra kl. 12-15 er der reception for biografens gæster, samarbejdspartnere samt tidligere og nuværende medarbejdere. Biografen er åben for filmgæster fra kl. 15, hvor programmet byder på tre gange snigpremiere (Minnions, Guldkysten og Magic Mike) med gratis Coca-Cola og festpriser hele aftenen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...