Gå til hoved-indhold
14. februar 2023 - kl. 15.02

Hitter i Sæby: Spa og lidt frækt på hotelværelset

  • 1 af 2
    FOTO: Hotel Viking Aqua/Spa & Wellness
  • 2 af 2
    Ideen til uddelingen af sexlegetøjet på hotellet opstod i 2017, hvor TV2 Nord dengang fortalte historien om Mikkel Nielsen, der havde inviteret kæresten Pernille Nygaard med til en fræk dag.
Af: Kanal Frederikshavn

En lækker tur i spa efterfulgt af en dejlig middag og afsluttet med lidt frækt på hotelværelset. Sådan har flere hundrede valgt at holde Valentinsdag på Hotel Viking Aqua/Spa & Wellness i Sæby, der ligesom mange andre i hotel- og restaurationsbranchen har mærket godt af "kærlighedens dag".

- Valentinsdag er vores anden største omsætningsdag, så det siger lidt om, at det er noget, som mange prioriterer, selvom det er en dag, som deler vandene og generationerne, fortæller direktør Brian Fabricius til TV2 Nord.

Sexlegetøj er et hit
Hvis man booker et ophold på hotellet fra tirsdag 14. til søndag 19. februar, kan man tilkøbe en såkaldt "Lets Play Together"-boks, der indeholder en masse godter fra Sinfuld.dk.

- Sidst jeg kiggede, havde vi bestilt 300 hjem i år ud af 600 værelser, fortæller direktøren, der også kan melde helt udsolgt de kommende dage.

- På både ophold og spa er det kun gavekort, man kan købe i dag.

Ideen til uddelingen af sexlegetøjet på hotellet opstod i 2017, hvor TV2 Nord dengang fortalte historien om Mikkel Nielsen, der havde inviteret kæresten Pernille Nygaard med til en fræk dag.

- Det begyndte på grund af Fifty Shades Of Grey-filmene. Dengang fik man udleveret sexlegetøj på værelserne, og så blev filmene vist, fortæller Brian Fabricius, der også forklarer, at det stoppede automatisk, da der ikke kom flere film.

Alligevel har hotellet valgt at beholde konceptet.

- Vi synes selv, at det er en sjov ide, og det gør gæsterne også, ellers blev vi ikke ved, siger direktøren til TV2 Nord.

En anden generation
På årets officielle kærlighedsdag er det på Hotel Viking Aqua/Spa & Wellness ikke det normale segment, der booker et hotelværelse - måske med ekstra tilbehør.

- Vi har normalvis en bred spredning af generationer på hotellet, men lige Valentinsdag oplever vi, at det er den lidt yngre generation, konstaterer Brian Fabricius.

- Mine forældre ville aldrig snakke omkring sådan noget, og de ville slet ikke bestille sådan en boks på et hotel. Der er den yngre generation mere åbne, og de ser det som værende mere normalt og mindre tabubelagt, pointerer Brian Fabricius.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...