Gå til hoved-indhold
06. januar 2026 - kl. 13.01

Julemanden takker for en december fyldt med varme, aktiviteter og julemagi

  • 1 af 8
  • 2 af 8
  • 3 af 8
  • 4 af 8
  • 5 af 8
  • 6 af 8
  • 7 af 8
  • 8 af 8
Af  Julemanden Julle

Julemanden Julle, Frederikshavn, har skrevet dette indlæg: Julen i Frederikshavn 2025 blev endnu et bevis på, at fællesskab og frivillighed kan løfte selv de største opgaver. På trods af kommunens spareplaner lykkedes det igen at skabe en december fyldt med varme, aktiviteter og julemagi – takket være de mange mennesker, foreninger og virksomheder, der stod sammen om at gøre byen levende.

Møllecentrets Juleby fortsatte sin succes som et af byens mest besøgte juleområder. De små huse, de hyggelige aktiviteter og den varme atmosfære skabte et sted, hvor familier kunne samles og mærke julestemningen tæt på.

Alle børneaktiviteter var gratis. Det betyder meget for os, at alle børn kan være med. Julen skal være for alle.

I Møllecentrets Juleby er der en fantastisk opbakning fra Christian og Karsten Vejby. Julehjerternes Venner og jeg mærker det alle sammen, og det giver dem stor glæde at skabe en helhed, hvor legetøj, salg af juletræer, frivillighed og julemagi går op i en højere enhed – til stor glæde for både børn og voksne.

Liv og aktiviteter i Midtbyen
Midtbyen summede af liv gennem hele december. Fisketorvet var fyldt med glade børn og voksne, især når der var events, musik og nissebesøg. Snedronningen skabte magiske øjeblikke, og Luke fra Farm Fun trak juleglade familier gennem gaderne i sin hyggelige kane.

Hver søndag samlede nisserne og jeg store og små til Juletræsfest på Fisketorvet, hvor der blev danset om det store juletræ og delt godteposer ud.

Handelsnissen Kobberup var også en fast del af bybilledet og skabte smil og genkendelse, hvor end han kom frem.

Julehjerternes Venner
Foreningen Julehjerternes Venner løftede igen i år både lotteriboden og madboden i Julebyen. Den store opbakning fra besøgende gav et flot overskud, som går til nye nisseklæder, sociale aktiviteter og kreative projekter for nisserne.

Sponsorer og fællesskab
Lokale virksomheder støttede generøst med præmier, materialer og økonomiske bidrag. Uden deres hjælp ville mange af aktiviteterne ikke kunne gennemføres. Deres støtte viser, hvor stærkt lokalsamfundet står sammen om at skabe julestemning i Frederikshavn.

TUSIND TAK.

Vi vender stærkt tilbage i den næstkommende Jul. Godt Nytår og Glædelig "Bagjul".

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...