Gå til hoved-indhold
07. august 2025 - kl. 15.08

KANDIS giver koncert på Knivholt i Frederikshavn

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Lørdag 6. september fejrer Knivholts Venner deres 20 års jubilæum, når populære KANDIS giver koncert i Vestre Lade på Knivholt i Frederikshavn med alle deres største hits på repertoiret. Men allerede fredag den 29. august starter sæsonen op med Rock About Madsen, hvor man hylder Johnny Madsens legendariske hits.

Rock About Madsen er din billet til en uforglemmelig musikalsk oplevelse med Johnny Madsens legendariske hits. Sangene leveres med en unik blues-rock twist og en dyb respekt for de originale værker. Med rødder i det midtjyske er Rock About Madsen et af Danmarks fedeste koncertorkestre. Denne fem-mands enhed skaber en utrolig stemning med deres fortolkning af originale tekster og iørefaldende guitar riffs i bedste Knud Møller stil. Så hvis du elsker Johnny Madsens store hits som “Færgemand,” “Uden for sæsonen,” “Johnny the Blues,” “Bounty,” “Check Point Charlie,” og mange flere - så glæd dig til en forrygende aften i Østre Lade, siger Ole Hust fra Knivholts Venner.

Til koncerten med Rock About Madsen kan man tage sin egen mad med til arrangementet og hygge sig inden koncerten.

Den 6. september står den på KANDIS, når Knivholts Venner med et brag fejrer deres 20 års jubilæum med en storslået fest i Vestre Lade.

Arrangementet indledes med en flot festmiddag, inden Danmarks mest populære band, KANDIS, er klar til at levere en uforglemmelig oplevelse, fyldt med glæde, fest og deres mange elskede hits som “En Lille Ring Af Guld”, “Lonnie Fra Berlin” og “Det’ Dit Navn”. KANDIS har i årtier begejstret publikum med deres musikalske præcision og smittende energi, og denne aften bliver ingen undtagelse. Udover koncerten kan du se frem til en festlig middag - akkompagneret af DJ, der sørger for den helt rigtige stemning allerede fra kl. 19.00. Koncerten starter kl. 21.00, og vi fester videre helt til kl. 01.00, siger Ole Hust og opfordrer:

Tag din bedste dansepartner med og vær med til at fejre Knivholts Venner i festlige rammer. Husk, at handicap-ledsagere skal købe billet, som kan refunderes i baren under arrangementet. Glæd dig til en magisk aften med musik, fællesskab og masser af god stemning.

Til denne koncert kan man ikke medbringe eget mad, da der er festmiddag i forbindelse med koncerten.

Se mere om koncerterne og køb billet her https://knivholtsvenner.dk/program-2025/.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...