Gå til hoved-indhold
28. august 2023 - kl. 17.08

Kunst på Børglum Kloster og i Galleri Virak i Frederikshavn

  • 1 af 5
    Eva Bendt
  • 2 af 5
    Else Keldsen
  • 3 af 5
    Vibeke Kassow
  • 4 af 5
    Lillian Hammer
  • 5 af 5
    Lone Johannesen
Af: Michael Frederiksen

Kunsteventet "Ny Åben Kunst" løber af stablen i weekenden 2.-3. september. Her kan man se unik kunst af nordjyske kunstnere – både på Børglum Kloster og rundt i hele Nordjylland, blandt andet i Frederikshavn.

I Galleri Virak i gågaden i Frederikshavn er der en særudstilling med fem kunstnere fra kunstnerkollektivet Virak. De udstiller sammen deres malerier, tekstil og keramik: Lone Johannessen, Else Keldsen, Lillian Hammer, Eva Bendt og Vibeke Kassow.

Samtidig deltager de i præsentationsudstillingen "Ny Åben Kunst" på Børglum Kloster, der samler unikke kunstnere fra hele Nordjylland til en weekend i kunstens tegn.

"Ny Åben Kunst" er et helt specielt event, der kun kan opleves den første weekend i september. Her kan man blive bekendt med mange forskellige kunstnerne og efterfølgende besøge deres atelierer, værksteder eller gallerier rundt om i Nordjylland, heriblandt Galleri Virak, der holder åbent i denne weekend i anledningen af udstillingen.

Hele weekenden er der mulighed for at se og fordybe sig i de fem kunstneres værker og tale med dem om deres inspiration og arbejde med kunst, både på Børglum Kloster og i Galleri Virak i Danmarksgade i Frederikshavn, som i anledning af kunsteventet "Ny Åben Kunst" er åben lørdag 2. og søndag 3. september kl. 10-16.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...