Livretternes fest i Voerså Børnehus
Torsdag 13. november stod forældrerådet bag livretterners fest i Voerså Børnehus. Det blev en eftermiddag ig aften fyldt med glæde, leg og fællesskab, hvor både børn og voksne hyggede sig, knyttede venskaber og styrkede fællesskabet omkring børnehaven.
Børnehaven har lige nu et "lege-kunst" forløb med musikskolen, og derfor startede man dagen med, at børnene sang et par sange og spillede trommer for deres forældre.
Familierne havde taget deres yndlingsretter med, og buffeten blev et farverigt og velsmagende samlingspunkt.
- Festen blev et godt eksempel på, hvordan fællesskab og samarbejde i et lokalsamfund kan skabe minder, der varer længe, og hvordan en simpel idé som "livretter" kan binde os sammen – både som forældre, børn og personale, siger pædagogisk leder i Voerså Børnehus, Laila Hybholt Pedersen.
Hun takker alle, der bidrog.
- Sammen skabte vi en fest fyldt med smil og gode minder.




































