Gå til hoved-indhold
06. oktober 2022 - kl. 00.10

Lokalplan vedtaget - kan nu lave et padelcenter

  • 1 af 2
    FOTO: Frederikshavn Kommune
  • 2 af 2
    Det er i bygningen med den grønne cirkel, at der skal være et padelcenter. Det ligger i Esbjerggade ud mod Skagensvej.
Af: Michael Frederiksen

Nu er vejen banet for et indendørs padelcenter i Esbjerggade i Frederikshavn. Lokalplan og kommuneplantillæg har været i offentlig høring, og begge dele blev mandag godkendt af Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune.



Det er kæden Padel Club, som ønsker at åbne et padelcenter i Esbjerggade i lagerhallen bag ved Glarmester Jan Christensen. Ændringen af anvendelsen fra lager til sportsaktiviteter gjorde, at det var nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan og kommuneplantillæg.

Ansøger har tidligere oplyst til kommune, at det er planen, at der skal være tre doublebaner, loungeområde samt velfærds- og indgangsområde. De eksisterende omklædningsfaciliteter ønskes bevaret og anvendt som omklædningsrum til padelcentret.

Direktør Bent Kærsgaard fra Viborg er med i ejerkredsen af Padel Club Frederikshavn ApS. Han er formand for SårnRDBare ApS, som ejer 25-33 procent. Den tidligere landsholdsspiller i håndbold Lars Krogh Jeppesen er registreret som direktør for Padel Club Frederikshavn ApS, og han er også direktør for Padel Club Projects Holding ApS, som ejer 20-25 procent af Padel Club Frederikshavn ApS.

Siden april har der været fire nye medejere af det kommende padelcenter i Esbjerggade. Jan Iver Christiansen, indehaver af entreprenørvirksomheden Vennelyst i Hjørring, ejer 10-15 procent. Det samme gør hans tre sønner. Familien står i forvejen bag Padel Club Hjørring ApS.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...