MARTEC køber stort område til parkering
MARTEC ønsker at købe 11.026 kvadratmeter jord til en parkeringsplads på Kragholmen i Frederikshavn. Sagen drøftes politisk i næste uge.
Arealet ligger mellem jernbanen og MARTEC's afdeling på Kragholmen, og planen er, at det skal benyttes til parkering.
Det er i kommuneplanen udlagt til offentligt område som institutioner, bynært rekreativt område og strandeng samt til beplantning.
Kommunen kan undlade offentligt udbud ved salg til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som kommunen lovligt kan yde anlægsstøtte til, jævnfør udbudsloven.
MARTEC allerede underskrevet en købsaftale med forbehold for byrådets godkendelse. Prisen er sat til 35 kroner pr. kvadratmeter, svarende til prisen for lignende arealer.
Der er indgået en forhåndsaftale med Energiselskabet Evida om, at der kan lægges en gasledning gennem arealet, hvilket berører 3.700 kvadratmeter af arealet, som MARTEC skal købe.
Evida yder en erstatning på i alt 112.850 kroner.
MARTEC skal betale Frederikshavn Kommune 385.910 kroner. Kommunen har omkostninger for 50.000 kroner, blandt andet til landinspektør.
Center for Teknik & Miljø indstiller, at Økonomiudvalget sælger arealet til MARTEC.