Gå til hoved-indhold
09. november 2023 - kl. 14.11

Metodistkirken i Frederikshavn klar til historisk julestue på lørdag

  • 1 af 2
    Julestuen er åben lørdag fra kl. 10-15. Alle er velkomne.
  • 2 af 2
    Metodistkirken i Frederikshavn er til salg for en mindstepris på tre millioner kroner. Foto: Calundan
Af: Michael Frederiksen

På lørdag 11. november er der julestue i Metodistkirken på Sønderjyllands Allé i Frederikshavn, og det kan meget vel bliver den sidste af slagsen på denne adresse.

Metodistkirken i Frederikshavn med tilhørende præstebolig er til salg. Den 6.615 kvaratmeter store grund i parcelhuskvarteret sælges i udbud for en mindstepris på tre millioner kroner.

Sidste frist for indlevering af bud er 20. november kl. 12.00.

Derfor er der ingen tvivl om, at dette års julestue bliver mere følelsesladet.
    
- Efteråret er kommet, og alt er gråt og koldt. Vi håber derfor, at mange har lyst til en god kop kaffe og lidt hygge, siger præst Karen Ærenlund Brogaard, Metodistkirke i Frederikshavn.

Lørdag 11. november fra kl. 10-15 afvikler kirken sin traditionsrige Julestue med salgs- og nissebod, tombola, amerikansk lotteri, pakkedam og konditori med hjemmebag.

- Alle er velkomne på Sønderjyllands Allé 1, understreger Karen Ærenlund Brogaard.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...