Gå til hoved-indhold
03. april 2024 - kl. 00.04

NORISOL inviterer til åbent hus torsdag 11. april

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

NORISOL A/S inviterer kunder og forretningsforbindelser til åbent hus torsdag 11. april kl. 13-17. Det sker på Langerak 85 i Frederikshavn, hvor virksomheden præsenterer nye avancerede produktionsenheder, der udvider den i forvejen omfattende produktvifte.

- Vi har i det seneste halve år suppleret vores maskinpark med nye avancerede produktionsenheder. Det drejer sig blandt andet om en Bordor 17 laserskærer, en SCM Morbidelli M100CNC maskine og en Forstner coil-klipper. Tilføjelsen af disse maskiner giver endnu større muligheder for os og vores kunder. Vi er specialister i forarbejdning af tyndplader, træ og møbler og løser en lang række forskellige opgavetyper. Det er lige fra emner til entreprenører i bygge- og anlægsbranchen til avancerede dele til industrianlæg og møbler til det maritime, fortæller Vagner K. Jensen, der er direktør i NORISOL A/S region nord.

NORISOL er en service- og entreprenørvirksomhed, som har eksisteret i over 45 år.

- Vi er stolte af at være specialister indenfor teknisk isolering, stillads og skibsaptering. Vi bidrager til høj værdiskabelse hos vores kunder gennem levering af konkurrencekraftige totalløsninger, som blandt andet reducerer energiforbruget og nedbringer den globale opvarmning. Vores vigtigste ressource er vores dygtige og specialuddannede medarbejdere, der hver dag gør deres yderste for at imødekomme vores kunder forventninger med hensyn til produktivitet, pålidelighed og vores produkters og ydelsers miljøpåvirkning. Derfor har vi også mange langvarige kunderelationer og partnerskaber, siger Vagner K. Jensen og fortsætter:

- Vi har konstant fokus på at udvikle optimale løsninger for vores kunder. Vi tager udgangspunkt i en tæt dialog med vores kunder, vores kompetente medarbejder og vores forretningsforbindelser så tidligt i processen som muligt.

NORISOL A/S er landsdækkende med afdelinger i Frederikshavn, Hirtshals, Fredericia, Esbjerg, Odense, Kalundborg, Skælskør og Glostrup.

- Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag, hvor vi glæder os til at vise kunderne rundt i huset. Vi viser vores værksteder og nye maskiner frem, og undervejs byder vi på hotdogs, øl og vand samt kaffe og chokolade, siger Vagner K. Jensen.

Tilmelding til arrangement med antal af deltagere kan senest 8. april kl. 12.00 sendes til such@norisol.com.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...