Gå til hoved-indhold
16. marts 2026 - kl. 00.03

Ny bestyrer på Flying Hirsch fejres med besøg af Branco på fredag

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Der er nye kræfter ved roret hos Flying Hirsch i Frederikshavn. Mathias Sørensen er nemlig tiltrådt som ny bestyrer, og han ser frem til at sætte sit præg på stedet i den kommende tid.

Mathias Sørensen fortæller, at han glæder sig til opgaven og de muligheder, der følger med.

- Jeg ser virkelig frem til opgaven. Jeg har selv et indgående kendskab til nattelivet, og derfor føler jeg mig godt klædt på til rollen som bestyrer, siger han.

Ifølge Mathias Sørensen har Flying Hirsch oplevet massiv vækst det seneste år, og det kalder ifølge den nye bestyrer på nye kræfter og idéer.

- Stedet har haft en fantastisk udvikling det forgangne år, og nu er det tid til at bygge videre på succesen. Jeg glæder mig til samarbejdet med REKOM, vores leverandører og ikke mindst alle vores gæster, fortæller Mathias Sørensen.

Og hvilken bedre måde at starte eventyret på end med besøg af Branco?

Den populære rapper gæster Flying Hirsch på fredag 20. marts, hvor der er lagt op til en festlig aften.

Billetter til arrangementet kan allerede nu sikres via Billetto, og ifølge den nye bestyrer er interessen stor.

- Det bliver med garanti en aften med fuldt hus, så jeg vil klart opfordre folk til at komme i god tid. De første borde er solgt, siger Mathias Sørensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...