Gå til hoved-indhold
17. juli 2023 - kl. 00.07

Ny trappe på badebro gør Bratten endnu mere handicapvenlig

  • 1 af 6
  • 2 af 6
  • 3 af 6
  • 4 af 6
  • 5 af 6
  • 6 af 6
Af: Michael Frederiksen

Bratten Strand er nu blevet endnu mere handicapvenlig. Den gamle trappe på badebroen er blevet udskiftet med en ny, som gør det meget nemmere for handicappede og gangbesværede at komme i vandet.

- Den nye trappe er testet flere gange af folk i blandt andet kørestol, og der er stor tilfredshed med vores nye investering, siger Per Dam fra Broudvalget i Brattens Venner.

Oscar Petersen & Søn har lavet trappen, og medlemmerne af Broudvalget fik professionel hjælp af Nord Dyk i Frederikshavn med montering af trappen.

Trappen er længere, mindre stejl og har gelændere på begge sider.

- Det er tydeligt, at den øger trygheden hos gangbesværede, når de skal i vandet i Bratten, siger Per Dam.

Brattens Venner har fået tilskud af Friluftsrådet til trappen.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...