Gå til hoved-indhold
08. januar 2026 - kl. 12.01

Nyt år, ny elbil: Skyworth lanceres hos Helge Andersen Frederikshavn

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

Fra starten af 2026 kan danskerne opleve Skyworth hos forhandlere over hele landet. I Frederikshavn er Helge Andersen udvalgt som forhandler. Bilen kan allerede nu opleves i udstillingen på Toftegårdsvej 2.

Med 17 autoriserede mærkeforhandlere markerer det nye kinesiske elbilmærke sin officielle entré på det danske marked med fokus på plads, teknologi og ekstra meget bil for pengene.

- Vi har prioriteret at være landsdækkende fra start. Det er vigtigt for os, at kunderne møder Skyworth lokalt og ikke kun online, fortæller Sebastian Vogt, Head of Sales Skyworth.

Bilen er allerede i butikken, og der er monteret vinterdæk, så man prøvekøre bilen, som allerede oplever stor interesse fra kunderne.

- Vi ser frem til, at endnu flere får lyst til at frem til opleve bilen. Sætte sig bag rattet og selv mærke, hvor meget teknologi, plads og komfort man får for pengene. For mange handler et nyt år om nye valg og Skyworth giver kunderne et nyt og attraktivt alternativ på elbilmarkedet, fortæller Helge Andersen.

Lynhurtig opladning og udstyr i særklasse
Skyworth K er udviklet til familier og fornuftsorienterede bilkøbere, der vil have en rummelig elektrisk SUV med teknologi og komfort på et niveau, man normalt forbinder med langt højere prisklasser.

- Især én ting adskiller Skyworth K fra konkurrenterne - opladningshastigheden. Med sin 800V-arkitektur kan Skyworth K lynlade fra 10 til 80 procent på helt ned til 11 minutter, hvilket er en ladehastighed, der er helt unik i prisklassen og gør både hverdagskørsel og lange ture markant mere fleksible, siger Helge Andersen og tilføjer:

- Samtidig er Skyworth K udviklet med komfort som et centralt omdrejningspunkt. Med en rummelig kabine og et stort bagagerum på 724 liter er der god plads til hverdagens behov og længere ture, mens betjeningen er nem og overskuelig med en 15,6” SkyColor touchskærm, der samler information og funktioner i en intuitiv brugerflade.

Udstyrsniveau, der skiller sig ud
Skyworth K leveres med et omfattende udstyrsniveau allerede i Core-versionen, som er indstigningsmodellen. Her er blandt andet 800V-opladning med mulighed for opladning fra 10 til 80 procent på ned til 11 minutter, varmepumpe, adaptiv fartpilot, nøglefri adgang, trådløs Apple CarPlay og Android Auto, OTA-opdateringer, LED-forlygter samt en stor 15,6” SkyColor touchskærm.

Core-versionen omfatter desuden bl.a. 128-farvet ambient-belysning, luftfiltrering med ionisator (PM2.5) samt V2L- og V2V-funktioner, der gør det muligt at forsyne eksterne elektriske enheder og andre elbiler med strøm direkte fra bilen.

Infinity-udgaven bygger videre på Core og inkluderer både teknologi- og komfortpakke som standard. Det betyder blandt andet Ultra-LED-forlygter, 360° kamera, automatisk parkeringsassistent, elektrisk panorama-soltag, elektrisk bagklap, trådløs opladning, elektriske forsæder med varme og ventilation, førersæde med memory og elektrisk lændestøtte samt yderligere komfort- og sikkerhedsfunktioner.

Priserne starter ved 219.990 kroner for Core-udgaven, mens Infinity fås til 249.990 kroner.

- Med lynhurtig opladning og omfattende standardudstyr introduceres Skyworth K dermed som et nyt og anderledes bud på, hvad en el-SUV i denne prisklasse kan tilbyde, fastslår Helge Andersen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...