Gå til hoved-indhold
26. juni 2025 - kl. 21.06

Parkering i Frederikshavn: Hvor er FREDERIK henne?

  • 1 af 1
Af  Bruno Müller

Bruno Müller, Frederikshavn, har skrevet dette indlæg: For tiden ser jeg en kritik af parkeringsforholdene i Frederikshavns midtby. Et af stederne er ved Hangaardsvej og Midtpunkt, ved den forhenværende "Brugs", og hvor det begge steder mange gange har været udgangspunktet for dem, som vil ud og handle i centrum.

Begge steder og med lidt tålmodighed kunne man godt finde en parkeringsplads og holde der i tre timer og uden at være ”hurtigløber”, og der kunne man nå en del indkøb og gå ind og nyde noget kulinarisk med god tid til rådighed!

Her tænker jeg især på vores gågade og de omliggende sidegader, der indbød til, at man ikke uafbrudt skulle se på uret og tænke på parkeringsvagten.

Men her lige før sommerferien, der skal jeg love for, at der kom en slagkraftig ændring på parkeringsforholdene i midtbyen. På de to parkeringspladser, hvor der var tre timers tidsbestemt, og at man kunne holde med god tid til at foretage sine ærinder. Der satte man det nævnte parkeringsophold til ned til en time.

Det har selvfølgelig overrasket og sat mange ”sind i kog”, for det værste man kan gøre ved os borgere, det er at ændre på vores vaner - og især uvanerne.

I de fire byrådsperioder jeg var med, har jeg aldrig brudt mig om systemet med "tid og parkeringsvagterne". Jeg var lidt i tvivl om, hvem der var ejere af de to parkeringspladser! De er privatejede, og det er begrænset, hvor meget man kan blande sig i det.

Men man kan blande sig i og rette henvendelse til ovennævnte i "overskriften".

Det er handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK med sine over 100 medlemmer både i midtbyen og omliggende. Jeg kan jo ikke vide og har ikke set eller hørt, hvad der foregår hos dem, sådan som den opståede siutation nu er ved at udvikle sig.

Det er jo deres medlemmer, det drejer sig om, og det er naturligt, når noget så alvorligt opstår, så træder formanden eller direktøren frem i medierne og orienterer om, at det er deres formål er at fremme og varetage fælles interesser og rettigheder for detailhandel, erhvervsvirksomheder med flere i Frederikshavn Kommune, som der står i deres vedtægter.

På deres generalforsamling sidste år stod formanden frem og sagde, at en af byerne, der var udsat for et ”kundeflow” (der er Frederikshavn vel nok imellem) og nu var tiden at vende denne udvikling.

Tidligere borgmester Birgit Hansen var ligeledes tilstede, og i kraftige vendinger sagde hun, at man kunne frygte, at parkeringsvagterne skræmmer kunderne ud af centrum.

Samtidig gjorde hun opmærksom på, at ejerne af bygningerne og parkeringspladserne måtte have en hvis interesse i, at der kom kunder og mere liv i midtbyen.

Det, der er sket eller i stort omfang, er ved at ske! Kunderne har svært ved at vise interesse ved at komme i midtbyen og handle.

Og så, kære frederikshavnere og turister, så vil skriften på væggen vise, at størstedelen med handel i fremtiden vil foregå andre steder, og især i vestbyen.

Min opfordring til FREDERIK er at gøre en indsats for jeres medlemmer og en få dialog med ejerne af parkeringspladserne. Det vil gøre gavn, FREDERIK, at I kommer på scenen overfor borgerne i byen og andre i offentligheden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...