112
02. september 2024 - kl. 13.09
Politiet bringer en advarsel: Falske pengesedler i omløb
Nordjyllands Politi advarer om, at der er falske pengesedler i omløb i Frederikshavn.
Butikken NORMAL på Hjørringvej i Frederikshavn har modtaget falske pengesedler af en kunde.
Det blev anmeldt lørdag eftermiddag.
Personalet opdagede, at der lå falske pengesedler i kasseapparatet. Der var både tale om 100- og 200-kronesedler. Det drejede sig i alt om 800 kroner.
- Vi undersøger sagen og advarer andre butikker om, at der kan være falske pengesedler i omløb, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.
Han ved i skrivende stund ikke, hvad der konkret er sket i NORMAL, og hvornår de falske pengesedler blev brugt i butikken.