Restaurant Sæson i Frederikshavn klar med sit bud på en lækker nytårsmenu
Nu er Restaurant Sæson i Frederikshavn klar med sit bud på en lækker nytårsmenu. Den består af fem retter, hvor alt det hårde arbejde er lavet på forhånd. Man skal blot varme og anrette, mens man gør klar til at hoppe ind i 2026.
- Vi er utrolig stolte af vores endelige resultat og kan nu offentliggøre en lækker fem-retters nytårsmenu, der sikrer en festlig og uforglemmelig aften. Alt det tunge køkkenarbejde er gjort – man skal blot varme og anrette, så man kan bruge tid på at fejre årets sidste dag med fantastiske smagsoplevelser og godt selskab, siger Tobias Vasant fra Restaurant Sæson og tilføjer:
- Sæt prikken over i’et på årets sidste dag med en uforglemmelig nytårsmenu, hvor hver eneste servering er skabt med kærlighed til håndværket og fokus på smag, balance og elegance.
Nytårsmenu 2025 – En smagseksplosion i 5 serveringer (5 retter)
1. servering
Snacks/hapsere – sprøde bidder & delikate smage
Surdejs-krustade fyldt med grillede grøntsager i cremet trøffel creme
Sprød tærte med krydret chorizo i pebercreme og syltet squash
Gulerods Tapioka med krabbesalat i basilikumcreme og syltet gulerod
Lille suppeanretning – Cremet og varmende
Fløjlsblød blomkålssuppe lavet på hvidløgsristede svampe og rigeligt smør
Serveres med hjemmebagt surdejsbrød.
2. servering
Forret – let, grøn, orange og fyldt med finesse
Skærising med purløgssmør, råsyltet gulerodsjulienne i hyldeblomst og marineret blomkål
Serveres med en elegant gulerods-beurre blanc med noter af hyld
3. servering
Mellemret – farverig og fyldt med varme smage
Mørt fjerkræ med urtecrumble, karamelliseret ratatouille i peberfrugtsauce med citrus og basilikum
Hertil sauterede peberfrugter, squash og aubergine samt syltet sød kartoffel
4. servering
Hovedret – eksklusiv og fyldig
Grillet oksemørbrad med grillet selleri og cremet jordskokkepuré med brunet smør
Hertil Rodfrugtchips, Krydret græskar i balsamico gastrik med let syrlig græskar
Ovnristet jordskok i solbær, sauteret vinterkål med røget hvidløg
Ved siden af:
Cremet kartoffel rulle med fløde, urtesalat og rodfrugtschips
Vores bud på den bedste sauce på årets sidste dag lavet med kærlighed: Kyllinge glace med, morkel, perleløg og kantareller og bacon
5. servering
Dessert – sød afslutning med sprøde nuancer
Saltkaramelmousse med hvid chokolade og nødder, sukker-syltet fersken, parfumeret sukker med citrus og verbena
Hertil yuzu marinerede urter og en silkeblød karamelcreme med vanilje
Pris pr. person: 425 kroner
Nytårsmenuen kan allerede bestilles her, og Tobias Vasant opfordrer til, at man bestiller i god tid.





































