Sidste chance i år for at komme på Ålbæk Julemarked
Nu er det ved at være sidste chance for at komme til Ålbæk Julemarked. Den kommende weekend er sidste weekend i år.
- Denne weekend starter vi fredag med at få besøg af Star Wars. Der er åbent fra kl. 14.00-18.00, oplyser formand Thomas Jensen, Ålbæk Handels - & Håndværkerforening.
Lørdag kommer Flekkefjord Sangforening fra Norge. De underholder med sang kl. 13:00 og igen kl. 15:00.
Søndag er der mulighed for at komme til ølsmagning for 110 kroner - arrangeret af Bestbeers - kl. 11.30-12.30.
- Denne dag kan man også møde Julemanden, og kl. 14:00 spiller Tordenskioldgarden. Julemarkedet lukker søndag kl. 18:00, fortæller Thomas Jensen.
Ålbæk Handels- & Håndværkerforening siger tak for i år og ønsker alle en glædelig jul og på gensyn i 2024, hvor Ålbæk Julemarled vender tilbage.