Gå til hoved-indhold
27. maj 2026 - kl. 22.05

Søren Aakjær er ny direktør i Frederikshavn Kommune

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Byrådet har i aften godkendt ansættelsen af Søren Aakjær som ny direktør pr. 1. juni 2026.

Søren Aakjær er 48 år og har 13 års ledelseserfaring i kommunalt regi, hvor han senest har været ansat i Viborg Kommune som direktør med ansvar for børn og unge-området.

Frederikshavn Kommunes politik om at styrke bosætning, fællesskabet og sammenhængskraften i kommunen gennem blandt andet attraktive lokalsamfund med tilbud og fællesskaber, der appellerer til mennesker i alle livets faser, er noget, han ser meget frem til at bidrage til.

- Jeg glæder mig meget til at være med til at udvikle Frederikshavn Kommune – også i en retning med endnu mere sammenhæng. Vi skal være sammen om de løsninger, der styrker vores kommunale virke til gavn for alle borgerne i kommunen, siger Søren Aakjær.

Ansættelsen af Søren Aakjær vækker glæde hos borgmester Jon Andersen.

- Jeg ser meget frem til at få Søren med ombord i kommunen. Vi har i ansættelsesudvalget set et potentiale i Søren, som vi mener passer godt til den retning, vi som kommune bevæger os i. Her tænker jeg især på, at Søren brænder for det tværfaglige og det at skabe sammenhæng. Det passer som fod i hose med vores Sammen om-politik. Samtidig har Søren en bred erfaring på ledelsesniveau i kommunalt regi, som taler for sig selv, siger Jon Andersen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...