Gå til hoved-indhold
19. april 2014 - kl. 11.04

Spis på Aalbæk gl. Kro - og shop løs i Club Matas

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Når du som medlem af Club Matas spiser på Aalbæk gl. Kro, får du nu point, som du kan omsætte til lækre produkter og oplevelser på www.clubmatas.dk.
Af: Kanal Frederikshavn

Som noget helt nyt kan du nu forkæle dig selv og dem, du holder af med en god middag på Aalbæk gl. Kro i Aalbæk tæt ved Skagen – og samtidig optjene point på dit Club Matas-kort. Som medlem af Club Matas får du nemlig 1 point for hver 10. krone, du spiser og drikker fra vores a la carte kort på Aalbæk gl. Kro. 

Hvis du – ligesom over halvdelen af alle kvinder i Danmark – er medlem af Club Matas, er der nu kontante fordele at hente, når du spiser middag på Aalbæk gl. Kro. Som medlem af hotelkæden Small Danish Hotels har Aalbæk gl. Kro nemlig fået en unik mulighed for at tilbyde sine restaurantgæster point, der kan omsættes direkte til lækre cremer, make-up, livsstilsprodukter og oplevelser i Matas’ pointshop.

Der er tale om et eksklusivt samarbejde, som Small Danish Hotels har indgået med Matas, hvor hotelgæster – og nu også restaurantgæster – optjener point at shoppe for. Alt, hvad man skal gøre, er bare at huske sit Club Matas-kort og vise det til tjeneren, når man spiser på Aalbæk gl. Kro. Herefter kan man shoppe for sine point på Club Matas.  

Hos Aalbæk gl. Kro er kroejer Ulla Mosich begejstret for, at aftalen med Club Matas nu er udvidet til også at komme restaurantgæsterne til gode.

- Vi er super glade for, at vi nu kan give vores gæster Club Matas-point, når de spiser på vores restaurant. Mange af vores gæster er medlemmer af Club Matas, så det er oplagt, at vi tilbyder dem en portion ekstra forkælelse i form af point, som de kan veksle til lækre produkter. Det ekstra plus kan man kun få på Aalbæk gl. Kro, så vi håber da også, at vi kan friste nye gæster til at vælge vores restaurant til en aften ude, siger kroejer Ulla Mosich.

Foruden point, når man spiser middag, kan man også optjene point, når man booker et ophold på Aalbæk gl. Kro. Det kræver blot at man booker lige her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...