Gå til hoved-indhold
05. september 2025 - kl. 23.09

Hospice Vendsyssel: Løb en tur for den gode sag

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Støtteforeningen for Hospice Vendsyssel arrangerer lørdag 13. september løb, og det bliver et fælles arrangement med Hospice Vendsyssel, som samme dag vil have National Hospicedag med det formål at udbrede kendskabet til hospice og give interesserede et indblik i, hvad der foregår bag støjvolden langs Suderbovej i Frederikshavn.

Den korte 3 km-rute starter kl. 15.30 og er velegnet til at have børn med på. Det koster 100 kroner for enkeltpersoner at deltage i løbet. Familier koster fra 200 kroner afhængigt af antal børn.

Alle deltagere modtager en medalje, og der vil være væskedepot på 10 km-ruten.

Kl. 13.15 vil der være opvarmning ved Stine Rex til 6 + 10 km, som begynder kl. 13.30.

Tilmelding til hospiceløbet sker her.

Overskuddet fra løbet går til støtteforeningens arbejde på Hospice Vendsyssel.

Støtteforening har omkring 1000 medlemmer og 45 frivillige, der blandt andet dagligt fungerer som værter/værtinder ved måltider samt praktiske opgaver som havepasning, pyntning til jul og påske samt arrangementer som aftensang, koncerter og altså dette hospiceløb.

Hospicedagen 13. september er fra kl. 12-17
Der bliver et telt på for pladsen, hvor man kan møde personale og bestyrelse for Hospice Vendsyssel samt bestyrelse og frivillige fra støtteforeningen.

Eftermiddagen igennem bliver der guidede rundvisninger, og der vil være underholdning ved Sæby Tyrolerorkester og Nordjysk Pigekors juniorkor samt krea for børn.

Rundvisningen fra kl. 13:30 kræver tilmelding her.

- Vi håber, at støtteløbet vil tiltrække folk, som ellers ikke lige ville deltage i et åbent hus på hospice, og derved kan vi nå længere ud med vores budskaber om, hvad hospice er og samtidig orientere om, hvor stor og aktiv en støtteforening vi har, udtaler hospiceleder Winnie Poulsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...