Gå til hoved-indhold
09. november 2020 - kl. 15.11

Stort udvalg i alt, der kan sættes i en stikkontakt

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Christian Langthjem, Kasper Vestergaard og Simon Christensen fra EL-Salg i Frederikshavn.
Af: Peter Marquard

Hos EL-Salg i Frederikshavn er der hele tiden gang i noget nyt. En opbygning af et køkken er netop overstået.

- På den måde kan vi bedre præsentere vores brede udvalg af ovne, kogeplader og lignende. Alt i køkkenet er live, så det hele kan prøves, siger Christian Langthjem og Simon Christensen fra EL-Salg.

Christian Langthjem og Simon Christensen er de to indehavere af den lokale EL-Salg, der ligger i Møllecentret med blandt andet McDonald's og KIDS Coolshop som nogle af naboerne.

- Vi lægger stor vægt på netop vores lokale forankring. Vi bestræber os på at yde så høj en service som muligt. Vi leverer og monterer alt. Det gælder både hvidevarer, TV og lamper. Generelt har vi jo et stort udvalg i alt, der kan sættes i en stikkontakt. Vi har hårde hvidevarer fra anerkendte mærker som Miele, AEG, Asko, Bosch og Whirlpool. Vi har TV og lydprodukter samt en stor lampeafdeling tilpasset årstiderne. Det betyder jo, at vi netop nu har stor fokus på julebelysning fra Sirius, fortæller de to indehavere.

Et andet område som EL-Salg har prioriteret højt er computer- og gamingområdet.

- Vi har alt og kan alt indenfor gaming, idet vores ansatte Kasper Vestergaard er ekspert og nørd omkring gaming. Ingen opgave er for stor. Han kan reparere, bygge, fejlfinde, fjerne og tjekke virus og give din PC et generelt sundhedstjek, siger Christian Langthjem og Simon Christensen.

EL-Salg er en selvstændig butik i en landsdækkende kæde, hvilket blandt andet betyder, at der er landsdækkende bytteservice.

- Desuden har vi en unik fire års garanti på et bredt udvalg af vores produkter, hvilket giver vores kunder en ekstra tryghed i købet, understreger de to indehavere.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...