Street Food Frederikshavn åbner lørdag middag
Lørdag 2. juni kl. 11.30 bliver dørene slået op til Street Food Frederikshavn. Det tidligere bageri på Barfredsvej er forvandlet til et spændende madhus, hvor ens smagsløg kommer rundt i store del af verden.
Street Food Frederikshavn åbner med et frokosttilbud, som kan få selv den mest kristiske frederikshavner til at holde mund. Der er frokostbuffet fra kl. 11.30-13.30, og prisen er kun 59 kroner - vel at mærke alle ugens syv dage.
Om aftenen - fra kl. 17.30-20.30 - koster det 119 kroner at spise buffet, dog er prisen 139 kroner fredag og lørdag.
- Vi glæder os helt vildt til at se, hvordan gæsterne reagerer på vores nye tiltag, siger den kreative idémand bag Street Food Frederikshavn, Christian Conradsen.
Der laves mad i flere køkkener, og gæsterne har mulighed for at smage mad fra blandt Italien, Indien, Kina, Thailand og Mexico.
Der serveres ikke kun buffet. Man kan også vælge a la carte fra menukortet, som kan ses under artiklen.