Gå til hoved-indhold
01. oktober 2025 - kl. 00.10

Sydskolen vil have Dysleksicertifikat

  • 1 af 2
    En scene fra den film, som Sydskolen laver.
  • 2 af 2
    Alberte og Laura forklarer, hvordan filmen skal laves.
Af: Michael Frederiksen

Sydskolen samlede tirsdag alle sine ordblinde elever, fordi de gerne vil være en skole, der er god til at støtte elever med dysleksi. Det passer også perfekt, for det er nemlig national ordblindeuge (uge 40).

I Frederikshavn Kommune er der gang i en større indsats for at styrke læse- og skrivefærdighederne hos alle elever – og selvfølgelig også dem med dysleksi.

Der arbejdes i fire grupper: Én om at gøre læsning sjovere, én om begynderundervisning, én der kigger på test og data, og så en gruppe, der har fokus på at gøre skolerne mere dysleksivenlige.

- Vi vil rigtig gerne skabe gode læringsmiljøer for elever med dysleksi – og derfor kan skoler nu blive certificeret som "dysleksivenlig skole". Men det er ikke bare noget, man lige får – der er nemlig 10 krav, der skal være opfyldt, og eleverne skal være med til at vurdere, om skolen lever op til dem, fortæller skoleleder Hanne Munk, Sydskolen.

Kommunen har også sat gang i en lille konkurrence: Hvem lancerer muligheden for dysleksicertifikatet på den mest kreative måde?

Sydskolen samlede alle de elever, der er testet ordblinde, fra skolens tre afdelinger: Stensnæsskolen, Sæby Skole og Sæbygårdskolen. De har lavet en lille film, som bliver Sydskolens bidrag til konkurrencen. Idéen til filmen er kommet fra de ældste elever, der også var instruktører i dag.

- Og selvfølgelig har vi hygget med pølsehorn, sodavand og lidt lækkert til ganen, siger Hanne Munk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...