Gå til hoved-indhold
07. december 2023 - kl. 16.12

Tårevædet afslutning på Videnskabsklubben

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Der var tårer i øjnene hos både børn og htx-elever, da Videnskabsklubben holdt afslutning efter syv undervisningsgange siden efterårsferien. Syv gange har de haft kemi sammen med de fire piger fra 2.g, som stod for undervisningen. Det var tydeligt, at børnene kunne lide det fællesskab, som Videnskabsklubben tilbyder, og som de fire piger på suveræn vis har undervist i.

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune, Peter Laigaard, var mødt op for at følge afslutningen, og han holdt en lille tale for børn, piger og HTX Frederikshavn.

- Jeg er vildt begejstret for det, jeg i aften har set i Videnskabsklubben. Det var simpelthen fantastisk at opleve, hvordan man udenfor "normal undervisningstid" kan lave et fællesskab med en mulighed for at forberede unge mennesker på en mulig fremtid indenfor den naturvidenskabelige verden. At man så ovenikøbet har fire nuværende studerende til at tage ansvar for undervisningen er bare godt gået - både af HTX Frederikshavn og de unge mennesker, sagde Peter Laigaard.

Videnskabsklubben starter igen i efteråret 2024 hos HTX Frederikshavn. De fire undervisere har allerede meldt sig til at tage tjansen igen. Forhåbentlig kommer man til at udbyde to hold.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...