Tragedie, at lokale arkiver er truet af lukning

At Nordjyllands Kystmuseums tre lokalhistoriske arkiver trues af lukning, er intet mindre end en tragedie. De lokalhistoriske arkiver er vore lokalsamfunds kollektive hukommelse – og når arkiverne lukkes, rammes vi af hukommelsestab.

Arkiverne udfører et umådelig vigtigt arbejde med at indsamle, opbevare og formidle kilderne til historien i Skagen, Frederikshavn og Sæby med omliggende landområder – altså hele kommunen.

De er det sted, hvor organisationer, foreninger, forretninger og privatpersoner kan aflevere deres protokoller, regnskaber, korrespondance, billeder og andet arkivmateriale; det har de efterhånden gjort gennem mange år: af de tre lukningstruede arkiver blev Frederikshavns oprettet i 1954, Sæbys i 1961 og Skagens i 1970.

Alle afleveringer sker/er sket frivilligt, og det er derfor uomgængelig nødvendigt, at arkiverne er profilerede i offentlighedens bevidsthed, så at folk ved, hvor de kan aflevere det historiske kildemateriale – med vished for, at det opbevares forsvarligt og gøres tilgængeligt for lokalhistorikerne. Det har vi som lokalarkivarer – med god samvittighed – lovet dem; nu må vi med skam se, at vort løfte ikke kan holdes.

At lokalarkiverne ikke – som de statsanerkendte museer – er omfattet af en lov, er forfærdelig trist, og skyldes i ikke ringe grad passivitet fra Rigsarkivets side, som ikke har villet blåstemple det store arbejde, som udføres i landets lokalhistoriske arkiver.

Ved kommunesammenlægningen i 2007 forudså man, at hver af de 98 kommuner skulle oprette et stadsarkiv, hvis opgave var at tage vare på det arkivstof, som kommunen selv frembragte, men som ikke havde forpligtelse til at modtage afleveringer andetsteds fra.

I nogle kommuner – men ikke Frederikshavn – valgte man at kombinere et stadsarkiv med et lokalhistorisk arkiv; det er ellers en fornuftig løsning, som sikrer en forsvarlig arkivfaglig drift af et sådant kombineret arkiv.

Et andet tiltag var at sætte stadsarkivet i spidsen for et arkivsamvirke, der skulle koordinere aktiviteterne i kommunens stadsarkiv med aktiviteterne de lokalhistoriske arkiver i kommunen – i vort tilfælde altså Kystmuseets tre arkiver i Skagen, Frederikshavn og Sæby – men også med de mindre lokalhistoriske arkiver, som på frivillig basis drives rundt omkring i kommunen.

I Brønderslev Kommune fungerer arkivsamvirket fint – men i Frederikshavn Kommune er et sådant arkivsamvirke aldrig kommet ud over fosterstadiet, nok ikke mindst på grund af den stedmoderlige behandling af stadsarkivet, der har haft adskillige udskiftninger i ledelsen og har måttet flytte rundt på flere steder i rådhuset og biblioteket.

Et problem, som i skyndingen givetvis er blevet overset, er, at mange af de små, frivillige lokalarkiver, som findes rundt omkring i kommunen, i deres vedtægter har indskrevet, at i tilfælde af arkivets nedlæggelse skal samlingerne overdrages til et af kystmuseets arkiver. Hvordan mon museets ledelse har tænkt sig at tackle den problematik?

Det bebudes nu, at arkiverne i Skagen, Frederikshavn og Sæby skal lægges i mølpose. Det vil være til ubodelig skade for den store viden, som arkivernes medarbejdere gennem årtier har opsamlet, og den kontinuitet som er så uundværlig for det lokalhistoriske arkivarbejde. Hvor længe mon den dvale kommer til at vare?