Tina Kruckow: Velfærd vigtigere end tilskud til sport og kultur

Tak til Kim M. Jensen for et ærligt og hjerteskærende indlæg. Jeg forstår jeres frustration og bekymring – og I er desværre ikke alene.

Som byrådsmedlem kan jeg ikke sagsbehandle på sager, og det er godt, at der findes klagemuligheder. Men som politiker har jeg ansvar for de rammer, der bliver truffet beslutninger indenfor – og her vil jeg gerne være helt tydelig:

Vores velfærd skal ikke forbløde, mens vi klapper af prestigeprojekter og store tilskud.

Jeg ved, at vores ansatte i kommunen hver dag gør alt, hvad de kan, og ofte mere end det, for at få enderne til at mødes. Jeg har stor respekt for deres indsats. De løfter en kæmpe opgave i en virkelighed, hvor rammerne bliver strammere og strammere.

Hvis der er nogen, vi skal rette kritikken mod – så er det os politikere. Det er vores ansvar, når der ikke er penge nok til kernevelfærd. Det er os, der skal prioritere – og det kræver ærlighed og mod.

Jeg har selv stillet spørgsmålstegn ved, om vi i Frederikshavn Kommune prioriterer rigtigt. Det gælder fx tilskud på 500.000 kr. til store begivenheder som Rødspætte Cup og næsten en million i driftstilskud til enkeltstående kulturaktiviteter årligt som Tordenskjold.

Jeg synes, det er en nødvendig og ærlig debat: Kan vi stå på mål for dét, mens nogle af vores mest sårbare borgere oplever nedskæringer i helt basale tilbud?

Det er ikke en kamp mellem kultur og omsorg, men det er en kamp om prioriteringer. Og jeg mener, at vores vigtigste ansvar er over for børnene, de unge, de ældre, de handicappede, de udsatte og alle de mennesker, som ikke selv kan kæmpe for hjælpen.

Virkeligheden er benhård: Hvert år bliver vores økonomiske rammer strammere. Men vi har stadig et valg. Et valg om at kæmpe for en ny retning. For mig handler det ikke om, at jeg ikke vil udvikling og fællesskab – det vil jeg. Men jeg siger: Velfærd først.

Tak for at minde os om, hvad der er på spil, Kim. Jeg hører dig. Og jeg står fast: Vores kommune skal kunne rumme og løfte alle – især dem, der har allermest brug for os.

Når vi en dag har kæmpet os op igen – når flere flytter til, når skatteindtægterne stiger og der igen er luft i budgettet – så kan vi igen løfte både kulturen, sporten og fællesskabet med endnu mere kraft.

Men lige nu er det vigtigste vores velfærd. Tør vi prioritere det? Jeg gør.