Gå til hoved-indhold
24. juni 2013 - kl. 10.06

TV2 sender live fra Sæby under Tour de France

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Heidi Frederikke Sigdal er én af de to værter i Sæby. Foto: TV2
Af: Kanal Frederikshavn

TV2 sender live fra Sæby i tre dage under cykelløbet Tour de France. I anledning af 100 gangs jubilæet for Tour de France kommer TV2 fra 29. juni til 21. juli på turné i syv danske byer. Og sidste stop på turnéen er Sæby.

Fra 19.-21. juli er TV2 på plads i Sæby, hvor der alle dage kan opleves levende musik, konkurrencer, cykelværksted og andre sjove aktiviteter for børn og voksne.

TV2 sender live fra Sæby til resten af landet, og TV2 opstiller storskærm på Sæby Havn, hvorfra Tour de France vil kunne følges. De to kendte værter Heidi Frederikke Sigdal og Nadia Filt fra TV2 Sporten dækker nogle af de mange aktiviteter.

Lørdag 20. juli fra kl. 14.00-16.00 vil der fra Paradisjordene på Sæby Havn blive afviklet børnecykelløb "Codan Kids Tour" for børn mellem 3-12 år. Børnene skal kunne være med på deres egen cykel, og det er gratis at være med.

Der køres cykelløb i fire kategorier:
kl. 14.00: 3-4 år cykler 1 km.
kl. 14.15: 5-7 år cykler 1,5 km. (1 omgang)
kl. 14.30: 8-10 år cykler 3 km. (2 omgange)
kl. 15.00: 11-12 år cykler 7,5 km. (3 omgange)

Løbet er arrangeret ligesom i Tour de France med afspærringer, opløb og stævnespeaker, som er Frederik fra X Factor. Efter løbet vil der være goodiebags med forfriskninger og en lille overraskelse. For de mindste børn anbefales, at forældrene går med rundt på ruten.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...