Gå til hoved-indhold
112
07. februar 2018 - kl. 13.02

Tyve stjal smykker i Elling og værktøj i Ravnshøj

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Kanal Frederikshavn

Tyve var forbi en varevogn parkeret på Horsevadet i Ravnshøj mellem tirsdag eftermiddag og tidligt onsdag morgen.

Tyvene fik brækket bagklappen til bilen op, hvorefter de kunne tage for sig af diverse håndværktøjer, der var i bilen.

- Bliver du tilbudt værktøj uden kvittering, så ring gerne til os på 114, lyder opfordringen fra Nordjyllands Politi.

En villa på Vestergårdsvej i Elling havde besøg af ubudne gæster mellem tirsdag eftermiddag og tidligt onsdag morgen.

Et vindue til villaen blev brækket op med et koben, hvorefter tyvene kunne komme ind i hjemmet.

De gennemgik alle værelser og slap af sted med et lommeur, en broche og to sæt manchetknapper - et i sølv og et i guld.

Et GTX 1050-grafikkort blev torsdag eftermiddag 1. februar stjålet fra en forretning i Danmarksgade i Frederikshavn.

Grafikkort er svære at finde lige for tiden til ordentlige penge, hvorfor gerningsmanden nok gerne ville have langfingerrabatten. Der var heldigvis overvågning i butikken.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...