Ungehus – aktiviteter uden for skoletiden

Da jeg var en lille purk i 70’erne, var det hele meget nemmere. Valgmulighederne var ret begrænsede, så for mig var valget enkelt. Vi boede i Hånbæk-blokkerne og spillede fodbold fra vi stod op, til vi gik i seng.

Som seks-årig blev jeg meldt ind i FfI sammen med hundredvis af andre unge. Da jeg blev lidt ældre, blev jeg – som alle de andre – meldt ind i Hånbæk-klubben, det fedeste sted at komme som ung. Der blev spillet fodbold, bordtennis og billard; der var diskoaften hver fredag, biografaften osv.

Det var en dejlig tid, og i dag – 50 år senere – er der stadig venskaber fra dengang og masser af folk, jeg møder til alle mulige arrangementer som f.eks. Rock i Frederikshavn og Festen. Vi udveksler minder på kryds og tværs. Vi har nået den alder, hvor vi ikke kan huske de samme ting, så vi får alle nogle nye historier, hver gang vi mødes.

Tiderne er skiftet, og det, der fungerede dengang, fungerer ikke nødvendigvis i dag. Eller gør det?
Vigtigheden af fællesskaber, af at høre til og at trives, er større end nogensinde. Hvis man som kommune mener, at man vil investere i de unges trivsel efter skoletiden, så er ideen om et ungehus rigtig god.

At man har fundet 1 million i næste års budget, er positivt, og stien er lagt for et helt nyt byråd. Bedømt ud fra de valgmøder, jeg har deltaget i, er der ingen tvivl om opbakning til et øget fokus og vilje til flere investeringer i vores børns fritid. Det er en god investering i vores børn – både på kort og lang sigt.

Mulighederne er mange, og spørger vi rundt om i landet, er jeg sikker på, at der findes gode ideer, vi kan lade os inspirere af og tilpasse til vores børn i vores kommune – i samråd med de unge, forældre, pædagogisk personale og eksisterende foreninger.

Med risiko for – som sædvanligt – at blive beskyldt for at repræsentere et parti, der har et pengetræ (et udtryk meget brugt af borgerlige partier i 80’erne), kommer her nogle forslag til, hvad man også kunne gøre:

Styrk fritids- og ungdomsklubber med varieret indhold (kreative, sociale og læringsorienterede tilbud)
Fritids- og ungdomsklubber fungerer som trygge rammer, hvor unge frivilligt kan deltage i kreative værksteder, musik, gaming-fællesskaber, rollespil, maker-rum osv. Fokus på kvalitet i indholdet – ikke kun overvågning – fremmer trivsel og deltagelse.

Involver unge i planlægning – ægte medindflydelse og medskabelse
Når unge får reel indflydelse på, hvilke tilbud der skal være, øger det relevans og tilslutning. Anbefalinger fra børne- og ungepaneler samt trivselsrapporter peger stærkt på medbestemmelse som en nøglefaktor.

Tilbyd lektiehjælp, mentorordninger og studie-caféer (kombinér socialt miljø med faglig støtte)
Kombinationen af faglig hjælp og socialt samvær – fx lektiecaféer og mentorordninger – tiltrækker både dem, der ønsker hjælp, og dem, der bare vil “hænge ud”. Det er især effektivt i overgangsalderen og er dokumenteret som et vindende koncept i klub- og fritidstilbud.

Skab kulturelle og kreative tilbud (musik, scenekunst, Makerspace, madlavning, foto, AI osv.)
Mange unge foretrækker kreative aktiviteter frem for organiseret sport. Tilbud inden for musik, kreative værksteder, køkkenprojekter og kulturarrangementer er populære og ofte selvorganiserede. Disse aktiviteter bygger sociale netværk og fremmer engagement.

Tilskynd til meningsfuld deltagelse: frivilligt arbejde, fritidsjob, lokalsamfundsprojekter og grønne/aktive initiativer
Når unge får konkrete, meningsfulde roller – fx som frivillige i lokale initiativer, medlemmer af bestyrelser eller deltagere i lokale projekter – øger det ansvarsfølelse, fællesskab og fremtidig deltagelse. Trivsels- og evalueringsrapporter anbefaler flere muligheder for reelt ansvar.