Gå til hoved-indhold
18. november 2021 - kl. 14.11

V: En ren straffeaktion fra Socialdemokratiet

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Der er kold luft mellem Mette Hardam og Birgit S. Hansen efter konstitueringen.
Af: DEBAT-INDLÆG

Mette Hardam (V) har skrevet dette indlæg: Hvorfor vil Venstre ikke være med i konstitueringen? Et godt spørgsmål vi ved mange har stillet sig selv, og som vi derfor har besluttet at besvare så kort som det er muligt.

Venstre er det største parti udenfor Socialdemokratiet, ja, faktisk større end resten af "oppositionen tilsammen". Derfor er det besynderligt at opleve, at Venstre af borgmesteren blev kaldt til konstituering som de sidste.

Vi anerkender flertallets ret til at sammensætte et fremtidigt byråd, men den måde det er gjort på, gør det så ikke muligt for Socialdemokratiet til fremtidig at sige, at de ønsker samarbejde.

På valgnatten var borgmesterens fine ord om samarbejde og dialog nemlig pist væk. Borgmesteren tilkendegav på møderne klar utilfredshed med såvel samarbejdet forud for valget, tonen under valget og Venstres valgslogan om "Bedre balance" i demokratiets navn. Dette blev brugt som begrundelse for ikke at tilbyde Venstre en bedre aftale. Altså en ren straffeaktion.
Det blev endda sagt: "At så kan I jo lære det!"

På trods af en længere møderække på valgnatten stod dette ikke til at ændre, og det kom endda så vidt, at Venstre ikke selv kunne besætte de få poster, vi blev tilbudt. Også det var betinget af at vi fulgte Socialdemokratiet. Ellers ville vi ikke få de omtalte pladser. Derudover blev det påpeget, at Venstre fremtidig også skulle afstå fra sin kritiske tilgang. Dette finder vi i Venstre helt uacceptabelt og derfor meldte vi os ud, efter at have sovet på forløbet.

Tilbage står vi nu og må tage til takke med det vi får, men til gengæld med rank ryg og retten til at kæmpe for det vores vælgere berettiget forventer af os.

Vi er åbne for dialog og samarbejde, men det bliver på ligeværdige præmisser.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...