Vil afvikle flere store floorball-arrangementer
4.412 tilskuere overværede VM-kvalifikationskampene i floorball i Frederikshavn, og nu har Arena Nord fået mod på afvikling af flere store floorball-arrangementer.
- Det vellykkede arrangement har afgjort givet mod på mere, og Floorball Danmark, Arena Nord og Blackhawks går nu i tænkeboks for at kigge på muligheder i fremtiden, siger direktør Per Malmberg, Arena Nord.
2020 er et stort sportssår i Arena Nord. Det første arrangement var VM-kvalifikationsstævnet i floorball, som blev afviklet 30. januar til 2. februar med deltagelse af otte nationer, blandt andet Danmark og Sverige.
Floorball har i mange år været en stor sportsgren i Frederikshavn, og den lokale klub, Frederikshavn Blackhawks, er klart en af landets førende klubber. erfor var det også naturligt, at Floorball Danmark, Arena Nord og Blackhawks fandt sammen om det store arrangement i Frederikshavn - godt hjulpet af Sæby Floorball klub og Strandby Tornados.
Interessen for at se de mange kampe var også rigtig stor. I alt besøgte 4.412 gæster Arena Nord på de fire kampdage. Flest tilskuere var der fredag, hvor 1.316 børn også deltog i en skoleturnering. Til Danmarks afgørende kamp lørdag mod Storbritannien var der hele 920 tilskuere og en forrygende stemning i Arena Nord.
VM-kvalifikationsstævnet i floorball var første af flere store sportsbegivenheder i Arena Nord i år.
Store sportsarrangementer i Arena Nord i 2020:
VM kvalikation i floorball
Flying Superkids
Nordic Gamer Festival
Nordjysk Mesterskab i Efterskolehåndbold
Rødspætte Cup, håndbold
Landsstævne, floorball
Special Olympics Idrætsfestival
Sommercup, cheerleading
BDO Cup, håndbold
EM i kvindehåndbold