Gå til hoved-indhold
03. juli 2018 - kl. 03.07

Vippefyret i Skagen får ny vippearm fra Tyskland

  • 1 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 8
    FOTO: Privat
  • 3 af 8
    FOTO: Privat
  • 4 af 8
    FOTO: Privat
  • 5 af 8
    FOTO: Privat
  • 6 af 8
    FOTO: Privat
  • 7 af 8
    FOTO: Privat
  • 8 af 8
Af: Kanal Frederikshavn

En række fredede og historiske vartegn står over for et gedigent ansigtsløft. Det gælder Clasens Gård i Sæby, Skagen Rådhus og ikke mindst det ikoniske Vippefyr på toppen af Danmark.

Økonomiudvalget står bag prioriteringen af vedligeholdelsespuljen og har besluttet, at Clasens Gård, Vippefyret og Skagen Rådhus skal renoveres, da de, ud fra en vedligeholdelsesmæssig vurdering, er nogle af de historiske bygninger, som trænger mest.

- Vi har nogle særlige attraktioner og bygninger, der er historisk vigtige for vores kulturarv og som er besøgsmål for rigtig mange af kommunens turister. Dem skal vi selvfølgelig passe på, selvom det ofte er en tung økonomisk opgave. I år prioriterer vi nogle af de historiske bygninger, der trænger mest, og jeg ser meget frem til at se de flotte resultater hen over sommeren, siger Bjarne Kvist, 1. viceborgmester og medlem af økonomiudvalget i Frederikshavn Kommune.

Flot forandring på Algade 3
I Sæby er håndværkerne i fuld gang med at forskønne den gulkalkede facade til Clasens Gård. Facade, vinduer og kviste er ved at blive malet, inden turistsæsonen for alvor skydes i gang, og herefter kommer turen til døre, vægge og loft i porten.

- Vi forventer at være i mål med facaden ud mod Algade om en god uges tid. Herefter går turen til gårdrummet ned mod åen, til sidebygningen, som huser Byhistorisk Arkiv og efter højsæsonen skal gulvbelægningen i porten også udskiftes, siger Jens Andersen, Ejendomscenteret, Frederikshavn Kommune.

I 1890'erne var Algade 3 bedre kendt som Clasens Hotel, der var samlingspunkt for kunstnere, forfattere og malere, som besøgte Sæby. Med sin beliggenhed i den charmerende gamle bykerne er Clasens Gård i dag et yndet mål for turister, der spadserer igennem Algade.

Skagen Rådhus og Vippefyret står også for tur
I denne uge går arbejdet med Skagen Rådhus i gang. Vinduer, døre, indgangsparti og Fiskergangen skal males, og i sensommeren er det Vippefyrets tur.

- For et par år siden kappede vi et stykke på cirka 1,6 meter af den nuværende vippearm. Det var simpelthen pilråddent, og nu skal vi have udskiftet hele stammen af samme årsag, siger projektleder John Birger Andersen, Ejendomscenteret.

Udskiftningen sker først efter højsæsonen, så Vippefyret ikke er under renovering i de travleste turistuger. Den nye bjælke bliver leveret i uge 32, og inden den ankommer, bliver der rejst et arbejdstelt ved siden af bakken, hvor fyret står. Her skal den nye bjælke males og forarbejdes, inden den er klar til montering på det ikoniske fyr.

Bjælken er af Douglas-tømmer og stammer fra Tyskland, hvor den er blevet skåret konisk fra alle fire sider. Når den nye vippearm er klar til montering, vil den være cirka 15 meter lang og 50x50 cm i den bredeste ende.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...