Gå til hoved-indhold
06. juli 2023 - kl. 17.07

VM-lodtrækning: Flere kontinenter besøger Frederikshavn

  • 1 af 1
    Det vides nu, hvilke hold der skal spille VM i håndbold i Frederikshavn. Foto: Kanal Frederikshavn
Af: Marcus Linkhorst

Der er netop blevet trukket lod til VM i kvindehåndbold, hvor der skal spilles 37 kampe i Frederikshavn. Per Malmberg ser både ønske- og skrækscenarie i lodtrækningen.

For ganske kort tid siden blev det offentliggjort, hvilke hold der skal spille i Frederikshavn under VM i kvindehåndbold til november og december i år. 

Den ene gruppe består af Brasilien, Spanien, Ukraine og Kazakhstan. Den anden gruppe består af Holland, Tjekkiet, Argentina og Congo. 

En blanding af drømmescenarie og skrækscenarie for Per Malmberg, direktør i Arena Nord, der havde håbet på mange europæiske hold. 

- Noget gik jo, som vi håbede, og noget gik jo ikke, som vi håbede. Men sådan er det jo, når man er en del af en lodtrækning. Vi fik jo hold fra mange kontinenter, lyder det fra 

- Men vi fik Ukraine, som vi håbede på. 

Det ændrer dog ikke noget i Arena Nord, at de nu kender de otte hold, der får hjemmebane i Frederikshavn. 

- Der er ikke noget, der er ændret. Vi skal nu arbejde på at få arenaen fyldt med tilskuere. Det bliver en spændende arbejdsopgave. 

Per Malmberg pegede tidligere på, at han gerne ville have Ukraine og Congo blandt andre til Frederikshavn, så noget af Per Malmbergs ønske gik altså i opfyldelse. Første kamp spilles i Arena Nord den 29. november, og den sidste spilles den 13. december. I alt skal 37 kampe spilles i Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...