You Are Long Gone - tredje single fra den blot 20-årige Myli
20-årige Myli fra Frederikshavn er klar med sin tredje single You Are Long Gone, der udkommer på fredag 12. september.
Med tidligere singler som Backstabbers og The Future Game har hun allerede fået solid radiotid, og nu er hun tilbage med en stærkt personlig sang om svigt, sorg og frigørelse.
Myli – med det borgerlige navn Mille Frihauge – er på rekordtid gået fra debut til at stå på scener som Sæby Festival og Way Up North i Aalborg. Hun er kendt for sin ærlige sangskrivning og nærværende energi, både i studiet og på scenen.
- You Are Long Gone er endnu et skridt på vejen mod de store scener – og et bevis på, at Myli er et navn, der er værd at holde øje med på den danske musikscene, udtaler Jacob Nørgaard fra Jacob Noergaard Music.
Singlen er produceret i samarbejde med The Hideout Studio i Aalborg.