Årskalender samler afdøde Johnny Madsens bedste citater
Fans af den folkekære musiker og maler Johnny Madsen kan nu starte hver dag med et smil og et minde. En ny årskalender, udgivet af Madsens mangeårige ven og manager, frederikshavneren Henrik Røde Jensen, samler citater og små historier fra et langt liv med en af Danmarks mest karismatiske kunstnere.
Året 2026 kan bare komme an, for inden længe kan du få fingrene i den nye citatkalender med Johnny Madsen, som kommer i salg mandag 27. oktober. Kalenderen rummer 365 unikke citater og anekdoter – ét til hver dag – og kan købes i alle landets boghandlere, Bilka, MENY, Spar-købmændene og andre udvalgte butikker over hele landet.
- Der er kommet så mange guldkorn ud af Johnny gennem årene, at året faktisk er for kort. Året kunne sagtens have været på det dobbelte antal dage, og vi kunne stadig have fyldt kalenderen med citater og gode historier. Så det har været et stort arbejde, for vi måtte kun vælge de allerbedste, fortæller Henrik Røde Jensen.
Med kalenderen kan både gamle og nye fans få et lille glimt af Madsens livssyn og humor med sig gennem året.
- Johnny var en rigtig levemand, der altid sagde sin mening, siger Henrik Røde Jensen.
- Det gør citaterne og historierne ærlige, skæve og legendariske – og jeg tror, de kan være med til at gøre hver dag lidt bedre for dem, der har kalenderen stående. For selv om nogle af citaterne og anekdoterne kan virke næsten vanvittige, så er der mange tanker og sandheder bag, som godt kan give et rum til eftertænksomhed. Som Johnny sagde: "Lige meget hvor sort livet end er – så er der altid lys i køleskabet", og det håber jeg denne kalender giver videre hver dag i 2026.
Netop med tanke på lyset i køleskabet, så er kalenderen oplagt som gaveidé til den mørke vintertid.
- Kalenderen er den perfekte julegave eller mandelgave – en gave, som vil blive ved med at give i hele 2026. Og til alle, der ikke kan få nok af Johnny, kan jeg afsløre, at mange af citaterne også kan købes som merchandise, og som releases samme dag. Her kan du købe T-shirts og hoodie "on demand" samt kopper, indkøbsnet, huer og meget mere, lover Henrik Røde Jensen.
Alt merchandise skal købes online via denne hjemmeside.
Den nye citatkalender med 365 citater kan købes over hele landet fra 27. oktober, og det samme kan alt Johnny Madsen-merchandise – online.
Johnny Madsen citatkalender 2026 er udgivet på forlaget derfor!
Klassiske gode citater og anekdoter fra Johnny Madsen:
- "Hvis du vil lave et band, så start med en revisor og en advokat, så kan du altid udvide med bas og trommer."
- "Hvide ræk mig rødvinen, nå nej – Røde ræk mig hvidvinen" (Madsen til tourmanager Henrik ”Røde” Jensen under koncerten til Smukfest 1999)
- "Som min far sagde: ”Tømmermænd er 10 procent røg, 10 procent druk og 80 procent bondeanger – og så skal man bare glemme det sidste".
- "Når kulturens sol står lavt, kaster selv dværge skygger."
- (Om at skabe et billede: "Det handler om vildskab og bogholderi. Jeg deler processen op i tre størrelser. Det er totalt kaos. Du smider en sten i mørke og hører et kluk. Anden fase, det er opstramning af kaos. Og så tredje fase er bogholderiet. Dette er den kedeligste del. Det er, at næsen skal side sådan nogenlunde midt i hovedet. Man skal passe på at bogholderiet ikke fylder 90 procent."