Bogudgivelse på Knivholt: Forfatter fortæller om sin historiske roman
Knivholt Hovedgaard danner ramme om Lars Novrup Frederiksens nye historiske roman, "Borgfruen". Det er tirsdag 21. oktober kl. 19.00 i Østre Lade.
Slægts- og Lokalhistorisk Forening har hjulpet forfatteren med de historiske rammer i Vendsyssel under middelalderen.
- Vi ved selvfølgelig ikke, hvordan Knivholt så ud i middelalderen, men vi ved, at gården var en fæstegård ejet af herregården Asdal ved Hjørring, og ud fra det og andre oplysninger om gårde dengang har forfatteren skrevet om Knivholt, udtaler historiker, forfatter og foredragsholder Erik S. Christensen, som også sidder i Slægts- og Lokalhistorisk Forenings bestyrelse.
Foreningen har ligeledes hjulpet Lars Novrup Frederiksen med, hvordan Fladstrand så ud - ud fra de tidligste beskrivelser om området og om resten af Vendsyssel.
Lars Novrup Frederiksen har været forbi Knivholt Hovedgaard og museet Sognefogedgården for at fange stemningen og dermed få idéerne til romanen.
- "Borgfruen" er en fortsættelse til bøgerne Kirstine og Priorinden, og der er allerede stor interesse for bogen og udgivelsen, fortæller formanden for Slægts- og Lokalhistorisk Forening, Anette Jørgensen.
- Bogudgivelsen bliver et samarbejde med Knivholt Hovedgaard, Slægts- og Lokalhistorisk Forening og Rødder og Vinger. Rødder og Vinger vil skabe middelalderstemning før og under arrangementet, hvor alle interesserede er meget velkomne, forklarer Anette Jørgensen.
Knivholts Venner har sponsoreret lyden til arrangementet, som starter kl. 19.00, hvor der bliver budt velkommen, og derefter vil Lars Novrup Frederiksen fortælle om bogen. Der vil blive læst lidt op fra bogen, og til sidst kan der stilles spørgsmål til forfatteren, og skulle der være spørgsmål til det lokalhistoriske, vil historiker Erik S. Christensen svare på det. Det vil være muligt at erhverve sig bøgerne ved Frederikshavn Boghandel, som til arrangementet har en bogstand. Der vil også være en stand, hvor Lars Novrup signerer bøgerne, hvis man ønsker det.
Romanen - Borgfruen
"Borgfruen" er en historisk roman og en fortsættelse til bøgerne Kirstine og Priorinden. Det er sidste del af historien om Kirstine, hvor hun erhverver herregården Knivholt, som ligger i udkanten af Fladstrand, det nuværende Frederikshavn.
Der venter læseren en storslået beskrivelse af livet, som det kunne have udfoldet sig i middelalderen. Der fortælles levende om tidens mennesker, høj som lav, og de ofte barske vilkår, alle var underlagt.
Hovedpersonen Kirstine blev i en ung alder - og mod sin vilje - placeret i Stubber Kloster (1. roman), og med dygtighed og flid ender hun som klosterets priorinde. Konflikter og intriger med bispestolen i Ribe medfører hendes bortvisning fra det velhavende kloster (2. roman).
Danmark er efter mordet på Erik Klipping hærget af borgerkrig og strid. Den førhen så magtfulde hvideslægt er trængt. Med marsk Stig i spidsen kæmper Hviderne sammen med nordmændene en indædt kamp mod dronning Agnes og hendes søn Erik Menved.
Romanen holder læseren i ånde, hvor Knivholt med hårdt arbejde og dygtighed bringes på fode. Hvilken af borgerkrigens parter skal man støtte? Stormændene i landet er splittede, og familieforhold og alliancer skaber usikkerhed og mistro. På Knivholt frygter de fjendskab med kongemagtens mægtigste mand i Vendsyssel, Niels Ovesen Panter til Asdal.
Romanen er troværdig, og forfatteren beretter om både Danmarks historie og egnshistorie på sin vej. Stednavne og historiske adelsslægter giver plottet en autenticitet, som tryllebinder læseren.
Forfatteren genopliver Vendsyssels store adelsslægter, Panter, Banner og Lunge. Det har undret, hvordan det lykkedes disse slægter at erhverve så omfattende besiddelser. Panter familien ejede på Kirstines tid et utal af borge og herresæder, hvoraf kan nævnes Asdal, Gårdbogaard, Skårupgaard, Åstrup, Baggesvogn, Knivholt, Bøgsted, Snerpen og Kærsgård. Også Børglum Kloster, som i højmiddelalderen har været et kulturelt, religiøst og økonomisk magtcenter, indgår i handlingen.
"Borgfruen" foregår i årene fra 1290 til 1304, og forfatteren, har så vidt det har været muligt, forsøgt at være tro mod den kendte Danmarkshistorie. Stednavne og lokaliteter findes den dag i dag.