24. januar 2026 - kl. 10.01
Bagedyst-deltager besøger Frederikshavn
Mød Rikke Imer, kendt fra Den Store Bagedyst, torsdag 12. februar, hvor hun besøger Frederikshavn Bibliotek med sine håndlavede chokolader, som du naturligvis kan smage.
Biblioteket markerer Valentinsdag med en romantisk bogcafé, hvor kærligheden får lov at udfolde sig i alle sine nuancer: den stormfulde, den bitre, den hede og den lykkelige.
Rikke Imer har udviklet en helt unik chokolade, som passer til fire temaer indenfor kærlighedslitteratur. Undervejs fortæller hun om sine søde kreationer, mens deltagerne smager, lytter og lader sig inspirere af bøger fyldt med passion, nærhed og hygge.
Oplev den tidligere Bagedyst-deltager torsdag 12. februar på Frederikshavn Bibliotek.




































