Gå til hoved-indhold
24. september 2024 - kl. 13.09

Begejstret turist på Palmestranden: - This is real, this is f...... real

  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Fire en halv måned efter, at palmerne tog turen fra det store kommunale drivhus på Brønderslevvej til Palmestranden i den nordlige ende af Frederikshavn, går det i dag den anden vej. Palmerne køres i vinterhi.

Beachkeeper Michael Nielsen fra Park, Vej & Ejendomme i Frederikshavn Kommune ser tilbage på et vellykket jubilæumsår, hvor især en amerikansk turist gjorde indtryk på ham.

Amerikaneren blev overrasket over, at palmerne i Frederikshavn er ægte.

- This is real, this is real, this is f...... real, udbrød den amerikanske turist med stor begejstring.

Michael Nielsen er meget aktiv i foreningen Palmestrandens Venner, hvilket betyder, at han også ofte befinder sig på Palmestranden om aftenen og i weekenderne. Han er ikke i tvivl om, at det har været en særdeledes velbesøgt sæson i år.

Og det er ikke kun turister fra USA, Indien, Mexico, Norge, Sverige, Tyskland og Holland, der besøger Palmestranden. TV2 Nord kårede først på sommeren Palmestranden til Nordjyllands bedste strand, og det har øget interessen regionalt for at opleve den kendte strand i Frederikshavn.

I videoen spørger vi Michael Nielsen, hvad hans kommentar er til de kritikere, der altid ytrer sig, når palmerne enten placeres på stranden eller køres i vinterhi. Kritikerne har den holdning, at Palmestranden bør spares væk.

Palmestranden har 20-års jubilæum i år.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...